søndag, december 31, 2006
Jul i sneen
Spændingen stiger efterhånden som vi nærmer os byen Whistler og mængden af sne omkring os bliver større og større. Vi er på vej på fire dages juleferie i en bjælkehytte vi har lejet. Da vi ankommer, er det til sådan en hytte som man forestiller sig alle hytter må være i Canada – lavet af store træstammer og med en lille veranda. Og så er den pakket ind i et tykt lag sne.
Vi slæber en hel bilfuld(!) mad, gaver, juletræ, skitøj, julepynt osv ind i hytten mens William leger i sneen og graver sne væk. Lidt en Sisyfos opgave på et sted med en halv meter sne.
Næste dag tager vi til løjperne og deler os op. Maria og W starter med at lege i sneen og jeg spænder mit snowboard på og tager liften op til mit første møde med den berømte pulversne. O.jpg)
g jeg bliver ikke skuffet! Sneen er dejlig blød og der er meget af den.
Vi mødes til frokost og om eftermiddagen er det så Marias tur. W vil også på ski som mor, så vi lejer verdens mindste par ski og han får prøvet at stå lidt. En relativ god oplevelse alt i alt og helt sikkert noget vi skal gøre igen en anden gang.
Juleaften
Vi vågner til et snevejr der er en amerikansk film værdig.
Og det bliver bare ved hele dagen og aftenen. Det bliver til små 30 cm og er med til at gøre rammerne endnu mere smukke. Der er sku ikke et øje tørt. Og det Canadiske afskåret superdryssende men flotte juletræ stråler hele dagen takket være de elektriske lys. Hyggeligt men ikke helt som at tænde de levende lys derhjemme må vi indrømme.
I løbet af formiddagen får vi kontakt til en del af familien derhjemme og sagt glædelig jul. Det er dejligt for så er det som om vi også har været lidt med.
Vi skal have en Canadisk julemiddag med lidt justeringer fra det danske køkken. Og vi har lært at fyldet til kalkunen er hele hemmeligheden i en god julemiddag. Og efter at have konsulteret venner, kogebøger og internet er vi klar. Og Maria tryller en super smagsoplevelse frem som jeg kan fylde i vores kalkun. Tre timer senere har vi et super julemåltid, hvor det faktisk er lykkedes at lave kalkun om til en god og interessant spise…
Og så er der selvfølgelig desserten. Ingen jul uden ris alamande – Danmark eller ej! Vi havde øvet os på et vennepar som sågar kunne lide den så meget at de efterfølgende tog det med til deres juleaften. Vores ris alamande er blevet en blanding af hvad vor mor har sagt. Så vi har stået på skuldrene af de bedste og lavet lidt småjusteringer. Selv blev vi ganske tilfredse. Og så vandt jeg mandelgaven:-)
1. juledag bruger vi på snowboard/ski igen. Alt den sne der faldt dagen før kalder. Jeg kommer lidt væk fra en piste og pludselig står jeg foran et stejlt stykke off-pist med noget nær ½ meter sne der ikke er kørt i. Det understreger at jeg stadig kun er lidt nybegynder på snowboard. Men ned kommer jeg da.
2. juledag pakker vi sammen og kører hjem igen. Og så ned til lufthavnen og hente Kirsa (min gamle sambo) som skal være her til starten af det nye år. Det har været en superdejlig jul der har overgået de forhåbninger vi havde til den.
Nu er vi ved at gøre klar til Nytår hvor vi har inviteret nogle venner til nytårsfest. Så vi har gang i køkkenet og Maria har bagt kransekage som traditionen byder (og jeg ”kræver”).
Håber I alle får en god aften.
Godt nytår fra alle os til alle jer.
Spændingen stiger efterhånden som vi nærmer os byen Whistler og mængden af sne omkring os bliver større og større. Vi er på vej på fire dages juleferie i en bjælkehytte vi har lejet. Da vi ankommer, er det til sådan en hytte som man forestiller sig alle hytter må være i Canada – lavet af store træstammer og med en lille veranda. Og så er den pakket ind i et tykt lag sne.
Vi slæber en hel bilfuld(!) mad, gaver, juletræ, skitøj, julepynt osv ind i hytten mens William leger i sneen og graver sne væk. Lidt en Sisyfos opgave på et sted med en halv meter sne.Næste dag tager vi til løjperne og deler os op. Maria og W starter med at lege i sneen og jeg spænder mit snowboard på og tager liften op til mit første møde med den berømte pulversne. O
.jpg)
g jeg bliver ikke skuffet! Sneen er dejlig blød og der er meget af den.Vi mødes til frokost og om eftermiddagen er det så Marias tur. W vil også på ski som mor, så vi lejer verdens mindste par ski og han får prøvet at stå lidt. En relativ god oplevelse alt i alt og helt sikkert noget vi skal gøre igen en anden gang.
Juleaften
Vi vågner til et snevejr der er en amerikansk film værdig.
Og det bliver bare ved hele dagen og aftenen. Det bliver til små 30 cm og er med til at gøre rammerne endnu mere smukke. Der er sku ikke et øje tørt. Og det Canadiske afskåret superdryssende men flotte juletræ stråler hele dagen takket være de elektriske lys. Hyggeligt men ikke helt som at tænde de levende lys derhjemme må vi indrømme.I løbet af formiddagen får vi kontakt til en del af familien derhjemme og sagt glædelig jul. Det er dejligt for så er det som om vi også har været lidt med.
Vi skal have en Canadisk julemiddag med lidt justeringer fra det danske køkken. Og vi har lært at fyldet til kalkunen er hele hemmeligheden i en god julemiddag. Og efter at have konsulteret venner, kogebøger og internet er vi klar. Og Maria tryller en super smagsoplevelse frem som jeg kan fylde i vores kalkun. Tre timer senere har vi et super julemåltid, hvor det faktisk er lykkedes at lave kalkun om til en god og interessant spise…
Og så er der selvfølgelig desserten. Ingen jul uden ris alamande – Danmark eller ej! Vi havde øvet os på et vennepar som sågar kunne lide den så meget at de efterfølgende tog det med til deres juleaften. Vores ris alamande er blevet en blanding af hvad vor mor har sagt. Så vi har stået på skuldrene af de bedste og lavet lidt småjusteringer. Selv blev vi ganske tilfredse. Og så vandt jeg mandelgaven:-)
1. juledag bruger vi på snowboard/ski igen. Alt den sne der faldt dagen før kalder. Jeg kommer lidt væk fra en piste og pludselig står jeg foran et stejlt stykke off-pist med noget nær ½ meter sne der ikke er kørt i. Det understreger at jeg stadig kun er lidt nybegynder på snowboard. Men ned kommer jeg da.2. juledag pakker vi sammen og kører hjem igen. Og så ned til lufthavnen og hente Kirsa (min gamle sambo) som skal være her til starten af det nye år. Det har været en superdejlig jul der har overgået de forhåbninger vi havde til den.
Nu er vi ved at gøre klar til Nytår hvor vi har inviteret nogle venner til nytårsfest. Så vi har gang i køkkenet og Maria har bagt kransekage som traditionen byder (og jeg ”kræver”).
Håber I alle får en god aften.
Godt nytår fra alle os til alle jer.
tirsdag, december 19, 2006
Glædelig jul allesammen
Juletræet er også købt. Et rigtigt levende et hverken af plastik eller papir. Ih, hvor det dufter. Det skal med i bilen på fredag når vi drager mod Whistler for at fejre julen i de sneklædte bjerge. Kælk, snowboard og skitøj skal holde juletræet med selskab omme i bagagerummet og efter nogle timers kørsel venter den skønneste puddersne på os.
På mange måder ligner julemåneden i Vancouver den i Danmark. Folk handler mere end normalt, juletræer sælges på hvert anden gadehjørne og byen er pyntet som til fest. I Vancouver er den klassiske julehilsen "Merry Christmas" dog blevet tonet meget ned og er klart overgået af det mere politisk korrekte "Happy Holidays".
Noget tamt for os der trods alt føler at julen er mere end at fejre en ferie. Men det fortæller historien om den multikulturelle by Vancouver, hvor alles religiøse tradionerne officielt nedtones, så alle nationaliteter inkluderes i julens hårde markedsføring.
Tendensen i Danmark er, at flere og flere danskere med anden religiøs overbevisning begynder at fejre julen. Devaluerer det mon det kristne budskab julen oprindeligt er, eller kan der være plads til alle denne aften. Hvem ved måske vi også en dag vil se ideen i at fejre når Ramadanen er ovre.
Julemåneden hos familien Stardust
Nå, men til jer der stadig hænger på efter denne lettere politiske indledning, vil jeg fortælle lidt om december hos familien Stardust... Hver aften ser Jasper og jeg et afsnit af Jul på Vesterbro, som vi glæder os til som små børn. William glæder sig mere til at se, om Bedstenissen mon har lagt en lille gave i hans sok, og så er det en stor udfordring for ham at finde den rigtige låge på julekalenderen. Et-ni siger forældrene og tegner og forklarer tallene og efter adskillige hints peger William stolt på den forkerte låge. Pyh ha den lille hjerne koger!
Nå, men til jer der stadig hænger på efter denne lettere politiske indledning, vil jeg fortælle lidt om december hos familien Stardust... Hver aften ser Jasper og jeg et afsnit af Jul på Vesterbro, som vi glæder os til som små børn. William glæder sig mere til at se, om Bedstenissen mon har lagt en lille gave i hans sok, og så er det en stor udfordring for ham at finde den rigtige låge på julekalenderen. Et-ni siger forældrene og tegner og forklarer tallene og efter adskillige hints peger William stolt på den forkerte låge. Pyh ha den lille hjerne koger!
Og så har vi bagt småkager. Jasper havde bagt honninghjerter en dag jeg kom hjem fra arbejde og imponerede også alle pædagogerne i Williams børnehaven, der blev tilbudt smagsprøver af de danske julegodter. Jeg selv har haft gang i brunkage bageriet. De er blevet meget karamelliseret, uden pommerans og potaske og meget langt fra de originale brunkager som oldebedste bager. Men vi er jo også på en anden breddegrad og accepterer at ikke alt kan smage så godt som i Danmark.
Vi har også øvet os på at lave ris alámande. Ja af en alder af 32 år havde hverken Jasper eller jeg prøvet det før. Så det var på tide at få sin egen ynglings udgave af denne traditionsrige dessert. Vi blev meget tilfredse med resultatet og vores canadiske prøvekaniner (Alissa og Matt) klappede i deres små hænder og spurgte om opskriften -og det tager vi som et godt tegn.
Juletræet er også købt. Et rigtigt levende et hverken af plastik eller papir. Ih, hvor det dufter. Det skal med i bilen på fredag når vi drager mod Whistler for at fejre julen i de sneklædte bjerge. Kælk, snowboard og skitøj skal holde juletræet med selskab omme i bagagerummet og efter nogle timers kørsel venter den skønneste puddersne på os.Tilbage er der kun at ønske alle jer derude en rigtig glædelig jul!
torsdag, december 07, 2006
En rejseberetning
- af olde-eva som vi alle stadig er ret imponeret af
Først skal lyde en stor tak til Jasper, Maria og William, fordi I ville se mig i Canada. Det var en rigtig god tur og jeg nød samværet med jer, og alle de skønne steder vi fik set.
Vi så Botanisk Have, som er meget stor og utrolig flot, med mange skønne blomster og træer med røde blade. På vores ture rundt i Vancouver så vi bl.a. China tawn med alle dens tørrede varer bl.a. hønsefødder og firben.
Vi har også besøgt en masse spændende butikker og navnlig turen ned til byen, kørende langs
Stillehavet med bjergene i baggrunden er et utrolig flot syn.
Vores tur til Vancouver Island var også en stor oplevelse. Både turen dertil, hvor vi så sæler og øen, den er dejlig. Det var også fint at drikke the på Kejserhotellet, så fint at Maria og Vera begyndte at stritte med lillefingeren, men det fik William nu stoppet. Der var fine kongekroner indeni kopperne og dejlige kager og alt sammen under ledelse af god musik.Vi var hjemme kl. 23, hvor dagen sluttede med en lille whisky.
En dag var vi på Cypress, bjerget hvor Jasper
cykler, men vi kørte nu i bil. Vi var 1000 m. oppe og på et tidspunkt over skyerne. Det var et flot syn.
Så besøgte vi Marias arbejde, hvor vi fik set en masse fisk og også den ”træningslejer”, som Maria har lavet til sine fisk.Også Williams børnehave fik vi besøgt og så ham lave perlekæder og vi skulle også lige hilste på marsvinet.
Williams gymnastik må ikke glemmes. En hel gymnastiksal med redskaber står klar og to aftner om ugen indtager William det hele i en mægtig fart. Det er lige noget han kan bruge.
På en dejlig solskinsdag besøgte vi Stanley Park hvor vi så på totempæle og kørte rundt og så på naturen. Med William som guide så vi Akvariet. Det var flot med mange interessante dyr bl.a. fsk. hvaler, skildpadder og også fugle og sommerfugle. Vi spiste sammen med et egern, som var utrolig interesseret i vores selskab.
En af de helt store oplevelser var da vi kørte op og så laksenes gydeplads. Alt for hurtigt skulle vi rejse hjem igen. Sidste aften hyggede vi med lam og den lokale rødvin. Derefter et godt spil Mexicon train, det kan man ikke blive træt af.
Næste dag gik turen først til Seattle og videre til København og Helsingør. Her blev vi modtaget af Jens, som serverede svampestuvning på ristede brød og rugbrød og flere slags ost. Det var en dejlig modtagelse.
Kærlig hilsen og tak Eva.
Jeg vil også gerne sige en stor tak for en uforglemmelig dejlig ferie. Kærligst Vera
- af olde-eva som vi alle stadig er ret imponeret af
Først skal lyde en stor tak til Jasper, Maria og William, fordi I ville se mig i Canada. Det var en rigtig god tur og jeg nød samværet med jer, og alle de skønne steder vi fik set.
Vi så Botanisk Have, som er meget stor og utrolig flot, med mange skønne blomster og træer med røde blade. På vores ture rundt i Vancouver så vi bl.a. China tawn med alle dens tørrede varer bl.a. hønsefødder og firben.
Vi har også besøgt en masse spændende butikker og navnlig turen ned til byen, kørende langs
Stillehavet med bjergene i baggrunden er et utrolig flot syn.Vores tur til Vancouver Island var også en stor oplevelse. Både turen dertil, hvor vi så sæler og øen, den er dejlig. Det var også fint at drikke the på Kejserhotellet, så fint at Maria og Vera begyndte at stritte med lillefingeren, men det fik William nu stoppet. Der var fine kongekroner indeni kopperne og dejlige kager og alt sammen under ledelse af god musik.Vi var hjemme kl. 23, hvor dagen sluttede med en lille whisky.
En dag var vi på Cypress, bjerget hvor Jasper
cykler, men vi kørte nu i bil. Vi var 1000 m. oppe og på et tidspunkt over skyerne. Det var et flot syn.Så besøgte vi Marias arbejde, hvor vi fik set en masse fisk og også den ”træningslejer”, som Maria har lavet til sine fisk.Også Williams børnehave fik vi besøgt og så ham lave perlekæder og vi skulle også lige hilste på marsvinet.
Williams gymnastik må ikke glemmes. En hel gymnastiksal med redskaber står klar og to aftner om ugen indtager William det hele i en mægtig fart. Det er lige noget han kan bruge.
På en dejlig solskinsdag besøgte vi Stanley Park hvor vi så på totempæle og kørte rundt og så på naturen. Med William som guide så vi Akvariet. Det var flot med mange interessante dyr bl.a. fsk. hvaler, skildpadder og også fugle og sommerfugle. Vi spiste sammen med et egern, som var utrolig interesseret i vores selskab.
En af de helt store oplevelser var da vi kørte op og så laksenes gydeplads. Alt for hurtigt skulle vi rejse hjem igen. Sidste aften hyggede vi med lam og den lokale rødvin. Derefter et godt spil Mexicon train, det kan man ikke blive træt af.
Næste dag gik turen først til Seattle og videre til København og Helsingør. Her blev vi modtaget af Jens, som serverede svampestuvning på ristede brød og rugbrød og flere slags ost. Det var en dejlig modtagelse.
Kærlig hilsen og tak Eva.
Jeg vil også gerne sige en stor tak for en uforglemmelig dejlig ferie. Kærligst Vera
lørdag, december 02, 2006
Vi glæder os i denne tid, nu falder julesneen hvid
Fra lørdag nat i sidste weekend og et par dage frem lagde der sig en tyk dyne af sne over byen. Det satte fart under julestemningen og pres på strømsystemet der brød sammen pga væltede træer. Frem kom alle levende lys vi kunne mønstre og campinggasblus til madlavningen. Alt i alt superhyggeligt.
Fra lørdag nat i sidste weekend og et par dage frem lagde der sig en tyk dyne af sne over byen. Det satte fart under julestemningen og pres på strømsystemet der brød sammen pga væltede træer. Frem kom alle levende lys vi kunne mønstre og campinggasblus til madlavningen. Alt i alt superhyggeligt.
Vi har ofte hørt, at danskere der tager udenlandsk begynder at dyrke deres traditioner mere. Det er der nok noget om på et eller andet niveau. I en kombination af dette og besøg af julemandens værksted (a.k.a. Marias mor der havde kufferterne fulde med gaver, glanspapir, konfekt og andre julesager) har julestemningen indtaget det lille hjem i Vancouver længe før vi troede det kunne ske. Faktisk har vi aldrig prøvet at være så godt som færdige med julegaverne og pynt til juletræet, lavet konfekt, pyntet op, drukket glögg, lavet julesmåkager og
adventskrans FØR december overhoved er begyndt! Måske jeg er lidt rystet...Nå, men vi skylder nu en væsentlig del af takken til Lisbeth, som har gået og hygget sig med at bage og lave konfekt mens vi andre har arbejdet. Så er der sku noget ved at have gæster:-) Så nu kan julen bare komme – vi er klar. Selvom vi nok aldrig bliver så klar som visse andre her i byen!
En særlig fødselsdag
I mandags havde Maria fødselsdag og det kan vel nærmest ikke være smukkere når sneen roligt daler ned i store fnug. Så rammerne var perfekte, men det skulle vise sig at alt sneen kom til at spille en lidt anden rolle end ventet. Jeg står op for at lave morgenmad til familien. Der skulle bages boller, lavet æg og bacon, pandekager, laves kaffe, the osv.
Da jeg forsøger at tænke lyskæden i stuen (en del af førnævnte julestemning) går det op for mig at der ikke er noget strøm. Det gør det til lidt af en udfordring at bage, stege og kværne kaffe tænker jeg, men kommer i det samme i tanke om løsningen. Alt hvad vi har af campingudstyr må på banen. Så med stearinlys og lygter får jeg gang i de to gasbrændere vi har og får lavet the, æg, bacon, pandekager og ristet brød. Så et helt anstændigt morgenbord blev det da til, med en særlig hyggelig stemning pga ekstra mange lys og duften af bacon der hang tykt i stuen…Men det blev ikke til det store med mail, videotelefon, chat og den slags på denne fødselsdag. Men heldigvis var der mange breve og gaver til fødselsdagsbarnet. I takt med at kulden tog sit indtog i lejligheden i løbet af formiddagen blev vi enige om at søge tilflugt i et center der kan tilbyde god kaffe og kager, legeplads og shopping. Ligeledes blev den hjemmelavede fødselsdagsmiddag droppet til fordel for afprøvning af en økologisk børnevenlig pizzarestaurant. Og det var en succes, så det er nok ikke sidste gang vi kommer der.
Vi forberedte os mentalt på en kold nat, stoppede og købte moralsk opbakning i form af kaffe og superkanelsnegle (for dem af jer har været her ved i hvad det betyder!!) og tog hjem. Blot for at ankomme til tændt lys og varme. Så på trods af det moderne menneskes bekvemmeligheder overlevede vi det meste af en dag uden strøm i hjemmet:-) Og det blev en fødselsdag der skiller sig lidt ud.
