onsdag, juni 28, 2006
Man rider ikke nødvendigvis samme dag som man sadler
Og i mit tilfælde skal jeg først til at finde ud af hvor sadlen mon kunne være henne. Den er her et sted det ved jeg. Jeg har ikke ledt så ivrigt, men det måtte jo komme på et tidspunkt. Med andre ord - jeg er så småt gået igang med det, der helst skal ende med et spændende arbejde.
Jeg vil tro, at nogle af jer sikkert så småt var begyndt at tvivle på, at der skulle ske noget, mens andre vil tro det er løgn, jeg ikke er kommet længere. For ikke så længe siden begyndte jeg så småt at gå og overveje hvad det kunne være sjovt at prøve herover, for ligesom at have noget at gå efter når jeg skal til at søge job. Men som det har det med at ske med den slags, blev jeg overhalet indeom en eftermiddag.
Vi har mødt en familie - sønnen er Williams nye bedste legekammerat - der lige er flyttet hertil efter nogle år med arbejde i Indien. Han arbejder med miljø og har et job og hvad der ser ud til at være nogle interessante kontakter. Vi har talt lidt om arbejde og det kickstartede ligesom processen. Det er svært at sige om det bliver til noget, men bare det at begynde at diskuterer hvad det er man kan og kommentere på andres projekter sætter unægtelig gang i tankerne.
Og med William i fuldtidsbørnehave fra august er vejen vel et eller andet sted banet for at komme ud over stepperne.
Men jeg skal jo også lige nå at nyde sommeren når nu jeg ved at det vil regne de øvrige 9 måneder.
Eller som man siger - man sadler jo ikke bjørnen før man har skudt sit glashus...
Og i mit tilfælde skal jeg først til at finde ud af hvor sadlen mon kunne være henne. Den er her et sted det ved jeg. Jeg har ikke ledt så ivrigt, men det måtte jo komme på et tidspunkt. Med andre ord - jeg er så småt gået igang med det, der helst skal ende med et spændende arbejde.
Jeg vil tro, at nogle af jer sikkert så småt var begyndt at tvivle på, at der skulle ske noget, mens andre vil tro det er løgn, jeg ikke er kommet længere. For ikke så længe siden begyndte jeg så småt at gå og overveje hvad det kunne være sjovt at prøve herover, for ligesom at have noget at gå efter når jeg skal til at søge job. Men som det har det med at ske med den slags, blev jeg overhalet indeom en eftermiddag.
Vi har mødt en familie - sønnen er Williams nye bedste legekammerat - der lige er flyttet hertil efter nogle år med arbejde i Indien. Han arbejder med miljø og har et job og hvad der ser ud til at være nogle interessante kontakter. Vi har talt lidt om arbejde og det kickstartede ligesom processen. Det er svært at sige om det bliver til noget, men bare det at begynde at diskuterer hvad det er man kan og kommentere på andres projekter sætter unægtelig gang i tankerne.
Og med William i fuldtidsbørnehave fra august er vejen vel et eller andet sted banet for at komme ud over stepperne.
Men jeg skal jo også lige nå at nyde sommeren når nu jeg ved at det vil regne de øvrige 9 måneder.
Eller som man siger - man sadler jo ikke bjørnen før man har skudt sit glashus...
fredag, juni 23, 2006
Vi elsker vort land...
Så blev det endelig fredag eftermiddag og drengene kom og hentede mig fra arbejde. For mig havde det været en af de der dage på jobbet, hvor det har taget hele dagen at træffe én enkelt beslutning. William havde været i børnehave og havde ifølge de voksne kun grædt 2 min da Jasper forlod ham i morges -det er en klar fremgang! Jasper havde brugt sin "voksen-tid" på at søge job -nå nej han cyklede op af Cypress mountain, hvilket svarer til Møns klint ovenpå hinanden 7 gange -og så var der ikke mere energi tilbage i ham.
Solen skinnede og den høje temperatur overbeviste os om at sommeren for alvor var kommet til Vancouver. Alt i alt de perfekte forhold til at fejre midsommeren og Skt. Hans.
Nu er det meget få negative ting jeg kan sige om Vancouver: Det regner forfærdeligt om efteråret og de fejre ikke Skt. Hans. Helt ærligt det er jo lysets fest, bål langs både den danske og svenske kyst og Shubidua... Hvordan kan canadierne have overset det?
Vi slæbte alligevel grillen ned til stranden, stegte et par bøffer, delte en øl og futtede et par servietter af for li
gesom at skabe den rette Skt. Hans stemning. En skøn eftermiddag og aften, men det blev dog aldrig helt som ved de store bål ved Charlottenlund-, Dragør- eller Helsingør strand. Jeg ved ikke om det havde noget med størrelsen på bålet at gøre eller det faktum, at vi slet ikke behøvede at skåle for vejrguderne for at holde tunge regnskyer borte.
Nu sidder vi så hjemme med altandøren på vid gab, levende lys (læs bål) og en lille whisky i hver vores æggebærre. Heksen er vist fløjet til bloksbjerg, med eller uden os.
Så blev det endelig fredag eftermiddag og drengene kom og hentede mig fra arbejde. For mig havde det været en af de der dage på jobbet, hvor det har taget hele dagen at træffe én enkelt beslutning. William havde været i børnehave og havde ifølge de voksne kun grædt 2 min da Jasper forlod ham i morges -det er en klar fremgang! Jasper havde brugt sin "voksen-tid" på at søge job -nå nej han cyklede op af Cypress mountain, hvilket svarer til Møns klint ovenpå hinanden 7 gange -og så var der ikke mere energi tilbage i ham.
Solen skinnede og den høje temperatur overbeviste os om at sommeren for alvor var kommet til Vancouver. Alt i alt de perfekte forhold til at fejre midsommeren og Skt. Hans.
Nu er det meget få negative ting jeg kan sige om Vancouver: Det regner forfærdeligt om efteråret og de fejre ikke Skt. Hans. Helt ærligt det er jo lysets fest, bål langs både den danske og svenske kyst og Shubidua... Hvordan kan canadierne have overset det?
Vi slæbte alligevel grillen ned til stranden, stegte et par bøffer, delte en øl og futtede et par servietter af for li
gesom at skabe den rette Skt. Hans stemning. En skøn eftermiddag og aften, men det blev dog aldrig helt som ved de store bål ved Charlottenlund-, Dragør- eller Helsingør strand. Jeg ved ikke om det havde noget med størrelsen på bålet at gøre eller det faktum, at vi slet ikke behøvede at skåle for vejrguderne for at holde tunge regnskyer borte.Nu sidder vi så hjemme med altandøren på vid gab, levende lys (læs bål) og en lille whisky i hver vores æggebærre. Heksen er vist fløjet til bloksbjerg, med eller uden os.
lørdag, juni 17, 2006
Kæreste William, Maria og Jasperaf vores bedste gæste skribent -Bedste
Allerførst tak for en dejlig og uforglemmelig ferie hos jer i Canada.
Hvor var det dejligt at være med i jeres hverdag, nu har jeg jo billede på, hvad enten det drejer sig om Williams gymnastik, børnehave eller Marias arbejde på West Van.Lab. og Faculty of Land and Food Systems, eller Jaspers cykelløb og cafe´.
Tak for alt det I viste mig og tak for den dejlige tur til Tofino. Ord kan ikke beskrive den naturoplevelse, det skal føles.
Jeg har jo taget en masse billeder og takket være Jasper, havde jeg en pæn portion papirbilleder med hjem klar til at vise familie, venner og kolleger. Jeg synes vi skal vise nogle af de dejlige billeder her.
Lige en lille episode: William og jeg var på legeplads, da vi skulle gå derfra, ville William gerne have noget af legetøjet med hjem. Jeg forklarede ham, at det skulle blive der, hvortil William siger: Bedste- se oppe på det skilt - der står, at når man har slået foden, må man gerne tage tingene med hjem.William holder meget af parkeringskælderen, hver gang vi kørte ned i kælderen sagde han: Hvor er her smukt!
William kunne også pludselig sige: Jeg er glad ! Jeg er lykkelig !
Ja- William er en glad og kærlig og helt vidunderlig lille gut.
William og Bedste ved et 1000 år gammelt træ
Det engelske har han også godt fat i og det er skønt at høre ham sige rød-grøn og lilla på engelsk, DET er engelsk og ikke dansk-engelsk. Han har en fin tone.
torsdag, juni 01, 2006
Jeg har virkelig savnet dig bedste!
Siger William flere gange mens vi sidder og spiser lidt.
Det er tirsdag aften og solen skinner fra en skyfri himmel. Vancouver viser sig fra sin bedste side i anledningen af, at Bedste kommer på besøg. Vi har alle glædet os til besøget og ikke mindst William har været meget optaget af det de sidste par dage. Køreturen til lufthavnen var næsten ikke til at bære for den lille fyr...
Men endelig kom dagen og med flag og klistermærker på tøjet stod vi klar i lufthavnen og tog imod.
Et overflødighedshorn af gaver
Bedste tog hele familien med storm. Os forældre har nu fået perifære biroller i hverdagnes skuespil mens det er Bedste der skal se det ene, prøve det andet og med til det tredje. I drømmer ikke om hvad det giver af tid til os selv...
Men vi klager ikke. Og man skulle da også være et skarn for at gøre det. Og hvis det bliver for hårdt, så kan vi bare stikke hoved ud i skabet og tage for os af de uanede mængder af dejlig dansk slik, gode oste og ikke mindst den herlige nordjyske honning vi over årene har et afhængighedsforhold til.
Vær beredt
- er der vist noget med at spejderne siger. Ikke at nogle af os er særlig spejderagtige men rådet er jo godt nok. Så i den forgangne uge har vi købt gæsteseng, fået fremkaldt billeder og hængt op på væggen, læst i vores bøger om området som aldrig før, fået købt stof til at dække den famøse lyserøde sofa osv. Der er nu intet som besøg der kan sætte gang i en slutspurt om istandsættelse. Det ved jeg mange af jer derude kan genkende - ingen nævnt ingen glemt:-)
Så nu er vi klar til gæster hele sommeren - så kom glad!
Et billede fortæller mere end 1000 ord siger man
Jeg faldt lige over et par billede fra den sidste tid som vi gerne vil have på siden også. Så kan de bare fortælle deres egen historie.
Siger William flere gange mens vi sidder og spiser lidt.
Det er tirsdag aften og solen skinner fra en skyfri himmel. Vancouver viser sig fra sin bedste side i anledningen af, at Bedste kommer på besøg. Vi har alle glædet os til besøget og ikke mindst William har været meget optaget af det de sidste par dage. Køreturen til lufthavnen var næsten ikke til at bære for den lille fyr...Men endelig kom dagen og med flag og klistermærker på tøjet stod vi klar i lufthavnen og tog imod.
Et overflødighedshorn af gaver
Bedste tog hele familien med storm. Os forældre har nu fået perifære biroller i hverdagnes skuespil mens det er Bedste der skal se det ene, prøve det andet og med til det tredje. I drømmer ikke om hvad det giver af tid til os selv...
Men vi klager ikke. Og man skulle da også være et skarn for at gøre det. Og hvis det bliver for hårdt, så kan vi bare stikke hoved ud i skabet og tage for os af de uanede mængder af dejlig dansk slik, gode oste og ikke mindst den herlige nordjyske honning vi over årene har et afhængighedsforhold til.
Vær beredt
- er der vist noget med at spejderne siger. Ikke at nogle af os er særlig spejderagtige men rådet er jo godt nok. Så i den forgangne uge har vi købt gæsteseng, fået fremkaldt billeder og hængt op på væggen, læst i vores bøger om området som aldrig før, fået købt stof til at dække den famøse lyserøde sofa osv. Der er nu intet som besøg der kan sætte gang i en slutspurt om istandsættelse. Det ved jeg mange af jer derude kan genkende - ingen nævnt ingen glemt:-)
Så nu er vi klar til gæster hele sommeren - så kom glad!
Et billede fortæller mere end 1000 ord siger man
Jeg faldt lige over et par billede fra den sidste tid som vi gerne vil have på siden også. Så kan de bare fortælle deres egen historie.
