mandag, maj 29, 2006
Her går det op og ned
- når man tager ud og cykler!
Hjemmefra havde jeg sagt, at jeg skulle over og lære at køre op ad bakke. Og det skal nok lykkes, for her er i hvert tilfældet muligheden for at øve sig:-) I går var jeg på en god tur på den nordlige side af byen - det er der bjergene er. Her kan I se en højdeprofil af turen. Til dem uden indbyggede forstørrelseglas i øjene så står der mellem 0 og 600 meter på de lodrette akser og 0 til 100 km i bunden. Det er distancen.
Efter en god tur med intervaller hen af nordkystens strandvej, der også byder på pæne bakker efter dansk standard, kommer jeg vil en opkørsel af bjerget Cypress Mountain.
Det var overskyet og slet ikke muligt at se toppen af bjergene. Så hjemmefra havde jeg taget et par små blinkende lygter med. De kan altid være rare at have med tænkte jeg - om ikke andet så fordi turen også ville bringe mig op og køre på motorvejen.... Ja sådan er det herover. Der er man ikke så pivet med sikkerhed. Det er fint at cykler og biler deler motorveje. Det fungere sådan set ok, men det er lidt gustent når man skal forbi til- og frakørslerne..... Så jeg er begyndt at minimere min tid på motorvejene!
Nå, men efter ca. 5 km opad med en stigning på 5,7 % kører jeg ind i skyerne. Det bliver lidt klamt og køligt. Men det er ikke noget jeg bemærker så meget, for der skal arbejdes en del for at holde en rytmen og en jævn fart. Men da sigtbarheden falder en del - uden at dét dog får alle biler til at tænde lyset, så stopper jeg og sætter lys på. Og så er det ellers bare om at finde ind i en rytme igen. Og så ca. en kilometer længere fremme så klarer det pludselig op igen og jeg er over det nederste lag skyer. En sjov oplevelse.
Jeg når mit vendepunkt for denne gang. Det er ca halv vej op af bjerget, så vi kommer ikke hjem fra Canada endnu:-) Tager en tynd regnjakke på og så går det ellers nedad i frisk fart. Men sjovt nok kommer man aldrig over 60 km/t, med mindre man faktisk begynder at arbejde. Jeg kan huske, at jeg før jeg kom herover troede, at man skulle bremse meget på vej ned af sådan en nedkørsel så det ikke skulle komme til at gå for hurtigt. Men det er ikke så slemt. Det skal nok være en nedkørsel i alperne, eller noget i den stil, før det for alvor går stærkt. Eller også skal jeg bare bruge nedkørslerne som intervaller også og så træde til.
- når man tager ud og cykler!
Hjemmefra havde jeg sagt, at jeg skulle over og lære at køre op ad bakke. Og det skal nok lykkes, for her er i hvert tilfældet muligheden for at øve sig:-) I går var jeg på en god tur på den nordlige side af byen - det er der bjergene er. Her kan I se en højdeprofil af turen. Til dem uden indbyggede forstørrelseglas i øjene så står der mellem 0 og 600 meter på de lodrette akser og 0 til 100 km i bunden. Det er distancen.
Efter en god tur med intervaller hen af nordkystens strandvej, der også byder på pæne bakker efter dansk standard, kommer jeg vil en opkørsel af bjerget Cypress Mountain.
Det var overskyet og slet ikke muligt at se toppen af bjergene. Så hjemmefra havde jeg taget et par små blinkende lygter med. De kan altid være rare at have med tænkte jeg - om ikke andet så fordi turen også ville bringe mig op og køre på motorvejen.... Ja sådan er det herover. Der er man ikke så pivet med sikkerhed. Det er fint at cykler og biler deler motorveje. Det fungere sådan set ok, men det er lidt gustent når man skal forbi til- og frakørslerne..... Så jeg er begyndt at minimere min tid på motorvejene!
Nå, men efter ca. 5 km opad med en stigning på 5,7 % kører jeg ind i skyerne. Det bliver lidt klamt og køligt. Men det er ikke noget jeg bemærker så meget, for der skal arbejdes en del for at holde en rytmen og en jævn fart. Men da sigtbarheden falder en del - uden at dét dog får alle biler til at tænde lyset, så stopper jeg og sætter lys på. Og så er det ellers bare om at finde ind i en rytme igen. Og så ca. en kilometer længere fremme så klarer det pludselig op igen og jeg er over det nederste lag skyer. En sjov oplevelse.
Jeg når mit vendepunkt for denne gang. Det er ca halv vej op af bjerget, så vi kommer ikke hjem fra Canada endnu:-) Tager en tynd regnjakke på og så går det ellers nedad i frisk fart. Men sjovt nok kommer man aldrig over 60 km/t, med mindre man faktisk begynder at arbejde. Jeg kan huske, at jeg før jeg kom herover troede, at man skulle bremse meget på vej ned af sådan en nedkørsel så det ikke skulle komme til at gå for hurtigt. Men det er ikke så slemt. Det skal nok være en nedkørsel i alperne, eller noget i den stil, før det for alvor går stærkt. Eller også skal jeg bare bruge nedkørslerne som intervaller også og så træde til.
torsdag, maj 25, 2006
Brødnarkomaner
Som altid når man forlader det kære Danmark går det op for en, at vi ikke deler brødsmag med resten af verden. Også her vil de fleste hellere have blødt brød uden for mange kerner. Og ost er også en lidt anden ting her. Så det kan vi godt savne lidt indimellem.
MEN - nu har jeg fundet en god ostebutik og Maria bagte det første rugbrød i går. Så nu er frokosten tilbage i kampen. Men pesto, salat og hele svineriet:-)
Som altid når man forlader det kære Danmark går det op for en, at vi ikke deler brødsmag med resten af verden. Også her vil de fleste hellere have blødt brød uden for mange kerner. Og ost er også en lidt anden ting her. Så det kan vi godt savne lidt indimellem.
MEN - nu har jeg fundet en god ostebutik og Maria bagte det første rugbrød i går. Så nu er frokosten tilbage i kampen. Men pesto, salat og hele svineriet:-)
lørdag, maj 20, 2006
Jeg fik lov til at gå
Fredag eftermiddag: Så er William igen alene i børnehaven og jeg sidder på cafe med kaffe, bagel og en noget bedre fornemmelse i maven end sidste fredag. William har haft et par gode eftermiddage i børnehaven som opvarmning til denne fredag, og jeg syntes han føler sig godt hjemme dernede.
Da jeg sagde, at nu skulle jeg gå protesterede han lidt. "Nej det er ikke ok" som han siger når han argumenterer imod ting han ikke har lyst til, eller ikke kan lide. Men efter at have fortalt lidt om det sjove legetøj han kunne lege, og at hans gode ven Oliver snart kom og legede gik det lidt bedre - omend det stadig ikke var ok. Men så ramte jeg rigtigt. I skal også ud og lege på legeplads, sagde jeg. "Jubiii! - det vil jeg gerne. Så er det ok du går far". Og det gjorde jeg så.
Efter et par timer ringede telefonen. Nå - så er den gal! tænkte jeg og fiskede telefonen op af sidelommen på mine bukser. Men det var falsk alarm. Det var bare Maria der ville høre om formiddagen havde budt på nogle opkald fra børnehaven.
En sød pige
Jeg kom ind i børnehaven i slutningen af deres frokost. Da W så mig begyndte han med det samme at fortælle om og pege på en sød pige over ved et af de andre borde. Det viste sig at de havde leget sammen en stor del af formiddagen. Og W sagde for første gang et ord på engelsk uden at blive opfordret til det. De løb rundt om et eller andet. Og hver gang de løb sagde de "Go" og når de kom tilbage til start råbte pigen "again". Det lurende han åbenbart var magen til det igen han råber når vi leger. Så pludselig råbte han "gain" og så løb de. Og siden er han også så småt begyndt at tælle.
Alt i alt var det gået rigtig godt. Han har ikke græt og ikke tisset i bukserne eller noget. Pædagogerne fortalte at han havde snakket meget til dem og til de andre børn. Ganske uagtet om de forstår og svare:-) Men de prøver det bedste de kan.
Det er virker som om han nu for alvor ved at være tryk ved at være dernede. Og har fået sig de første venner. Her er nogle af dem i varmen fra i går.
Bagefter tog vi sammen med Maria op til det andet laboratorium. hvor hun skal arbejde. Her smed vi sten i vandet, så på de lokale gæs og så fik vi lige en lille rundtur og så fiskene svømme rundt i store tanke.
Fredag eftermiddag: Så er William igen alene i børnehaven og jeg sidder på cafe med kaffe, bagel og en noget bedre fornemmelse i maven end sidste fredag. William har haft et par gode eftermiddage i børnehaven som opvarmning til denne fredag, og jeg syntes han føler sig godt hjemme dernede.
Da jeg sagde, at nu skulle jeg gå protesterede han lidt. "Nej det er ikke ok" som han siger når han argumenterer imod ting han ikke har lyst til, eller ikke kan lide. Men efter at have fortalt lidt om det sjove legetøj han kunne lege, og at hans gode ven Oliver snart kom og legede gik det lidt bedre - omend det stadig ikke var ok. Men så ramte jeg rigtigt. I skal også ud og lege på legeplads, sagde jeg. "Jubiii! - det vil jeg gerne. Så er det ok du går far". Og det gjorde jeg så.
Efter et par timer ringede telefonen. Nå - så er den gal! tænkte jeg og fiskede telefonen op af sidelommen på mine bukser. Men det var falsk alarm. Det var bare Maria der ville høre om formiddagen havde budt på nogle opkald fra børnehaven.
En sød pige
Jeg kom ind i børnehaven i slutningen af deres frokost. Da W så mig begyndte han med det samme at fortælle om og pege på en sød pige over ved et af de andre borde. Det viste sig at de havde leget sammen en stor del af formiddagen. Og W sagde for første gang et ord på engelsk uden at blive opfordret til det. De løb rundt om et eller andet. Og hver gang de løb sagde de "Go" og når de kom tilbage til start råbte pigen "again". Det lurende han åbenbart var magen til det igen han råber når vi leger. Så pludselig råbte han "gain" og så løb de. Og siden er han også så småt begyndt at tælle.
Alt i alt var det gået rigtig godt. Han har ikke græt og ikke tisset i bukserne eller noget. Pædagogerne fortalte at han havde snakket meget til dem og til de andre børn. Ganske uagtet om de forstår og svare:-) Men de prøver det bedste de kan.
Det er virker som om han nu for alvor ved at være tryk ved at være dernede. Og har fået sig de første venner. Her er nogle af dem i varmen fra i går.
.jpg)
Bagefter tog vi sammen med Maria op til det andet laboratorium. hvor hun skal arbejde. Her smed vi sten i vandet, så på de lokale gæs og så fik vi lige en lille rundtur og så fiskene svømme rundt i store tanke.
.jpg)
mandag, maj 15, 2006
Det kan man også bruge en cykel tilSøndag eftermiddag: En to årig dreng i Canada med en spansk-talende mor og tysk-talende far i god leg med William, der vel snakker en kombination af dansk, jysk og ja, vel også et par strofer på engelsk... Sproget var heldigvis ikke nogen hindring for de to drenge som skiftevis gryntede og skreg sig gennem eftermiddagen. De to størrelser var helt enige om, at det v
ar verdensklasse underholdning at tegne med kridt på cykler...William burde ellers nok vide hvad sådan en cykle skal bruges til! Det ligger vel i generne når ens far er bidt af de to-hjulede og mange dage går med at vaske, pumpe og repitte cykler. Hvis det ikke er tilfældet har han nok af eksemplarer at kigge på herhjemme. Og idag fik han o
gså sin helt egen børne-racer. Så må tiden vise om benene kan nå pedalerne... Ellers vil mor-løven gerne træde i pedalerne så vi kan komme ud på eventyr.
fredag, maj 12, 2006
Børnehavestart er sku ikke nemt
- slet ikke for faderen....
KL 11.00: Så kom dagen - alvorens time kan man vel nærmest kalde det - hvor William skulle prøve at være alene for første gang i hans nye børnehave. Det var hårdere for mig, end jeg havde ventet, men W klarede det helt flot.
W har kun pasning om fredagen her i maj, så for at give ham en chance for at blive tryg ved børnehaven havde vi besøgt den både onsdag og torsdag eftermiddag. Jeg syntes, det var gået godt i går og han kommer ret godt ud af det med Cathrine, den ene af pædagogerne. Så i princippet skulle alt jo være godt og klar til at han skulle
prøve kræfter med en børnehave med 23 andre børn, der alle har det til fælles, at de er større end ham, ældre, taler et andet sprog og kender stedet...
Det skulle vise sig, at det fyldte en hel del inden i mit hoved. Også selvom vi har snakket meget om det herhjemme. Aftenen før følte mig helt afklaret med dagen og havde en plan for, hvornår jeg skulle komme og gå. Plus at jeg jo aldrig ville være mere end et telefonopkald væk.
Nu sidder jeg så her på en cafe med sommerfugle i maven, og føler mig som en anden teenager der ikke ved om pigen man kyssede i går aftes nu ringer. Jævnligt sikre jeg mig, at der er dækning på telefonen og jeg har lidt svært ved for alvor at koncentere mig om min bog. I øvrigt en udemærket bog om ledelse hvor de sammenligner det at blive leder med at få sit første barn; man gør sig en masse overvejelser inden, men når det så kommer til stykket, et det helt anderledes. Netop i dag giver det rigtig meget mening.
Når men efter at have SMS'et min situation til en jeg tænkte kunne genkende den, og bandet over det her lands taberagtige manglede evne til at modtage et svar fra udlandet, tænkte jeg, at jeg ville skrive om det til hjemmesiden. Det er egentligt rart og jeg kommer til at grine lidt af mig selv undervejs.
De har ringet en gang, hvor han var temmelig ked af det. Han havde tisset i bukserne (Nåå ja, det ved de fleste ikke - han bruger ikke ble mere i dagtimerne!!). Den stakkels dreng har sikket ikke villet gå på toilettet med andre end os. Det var nemlig også første gang han skulle prøve det. De ringede for at høre, om jeg mente det ville hjælpe, hvis han talte med mig i telefonen. Sjovt nok ringede de lige som jeg sad og skrev min SMS om, at det ikke var nemt at være far lige nu....Og jeg fik et chok da telefonen ringede:-)
Men netop som vi talte sammen begyndte det at gå bedre, så jeg bliver her i solen - stadig blot et opkald væk. Fik også at vide, at det ellers gik fint. Han tog det rigtig flot da jeg skulle gå og havde ikke grædt, omend han var blevet noget mut 20 min efter og knyttede sig meget til Cathrine - hans pædagog.
Men nu er det snart frokost, så jeg vil tage op og hente ham. Han har nu officielt klaret en halv dag alene i sin nye børnehave. Han er sku en stor dreng syntes jeg!
13.30: Alle børnene legede udenfor da jeg kom.
Vi spiste frokost sammen med de andre børn og legede lidt. Vi gik da de andre gjorde klar til at sove.
W sover nu tungt i sin autostol og tænker, at det nok er tæt på, at det var hårdere for faderen.... Vi prøver igen i slutningen af næste uge.
- slet ikke for faderen....
KL 11.00: Så kom dagen - alvorens time kan man vel nærmest kalde det - hvor William skulle prøve at være alene for første gang i hans nye børnehave. Det var hårdere for mig, end jeg havde ventet, men W klarede det helt flot.
W har kun pasning om fredagen her i maj, så for at give ham en chance for at blive tryg ved børnehaven havde vi besøgt den både onsdag og torsdag eftermiddag. Jeg syntes, det var gået godt i går og han kommer ret godt ud af det med Cathrine, den ene af pædagogerne. Så i princippet skulle alt jo være godt og klar til at han skulle
prøve kræfter med en børnehave med 23 andre børn, der alle har det til fælles, at de er større end ham, ældre, taler et andet sprog og kender stedet...Det skulle vise sig, at det fyldte en hel del inden i mit hoved. Også selvom vi har snakket meget om det herhjemme. Aftenen før følte mig helt afklaret med dagen og havde en plan for, hvornår jeg skulle komme og gå. Plus at jeg jo aldrig ville være mere end et telefonopkald væk.
Nu sidder jeg så her på en cafe med sommerfugle i maven, og føler mig som en anden teenager der ikke ved om pigen man kyssede i går aftes nu ringer. Jævnligt sikre jeg mig, at der er dækning på telefonen og jeg har lidt svært ved for alvor at koncentere mig om min bog. I øvrigt en udemærket bog om ledelse hvor de sammenligner det at blive leder med at få sit første barn; man gør sig en masse overvejelser inden, men når det så kommer til stykket, et det helt anderledes. Netop i dag giver det rigtig meget mening.
Når men efter at have SMS'et min situation til en jeg tænkte kunne genkende den, og bandet over det her lands taberagtige manglede evne til at modtage et svar fra udlandet, tænkte jeg, at jeg ville skrive om det til hjemmesiden. Det er egentligt rart og jeg kommer til at grine lidt af mig selv undervejs.
De har ringet en gang, hvor han var temmelig ked af det. Han havde tisset i bukserne (Nåå ja, det ved de fleste ikke - han bruger ikke ble mere i dagtimerne!!). Den stakkels dreng har sikket ikke villet gå på toilettet med andre end os. Det var nemlig også første gang han skulle prøve det. De ringede for at høre, om jeg mente det ville hjælpe, hvis han talte med mig i telefonen. Sjovt nok ringede de lige som jeg sad og skrev min SMS om, at det ikke var nemt at være far lige nu....Og jeg fik et chok da telefonen ringede:-)
Men netop som vi talte sammen begyndte det at gå bedre, så jeg bliver her i solen - stadig blot et opkald væk. Fik også at vide, at det ellers gik fint. Han tog det rigtig flot da jeg skulle gå og havde ikke grædt, omend han var blevet noget mut 20 min efter og knyttede sig meget til Cathrine - hans pædagog.
Men nu er det snart frokost, så jeg vil tage op og hente ham. Han har nu officielt klaret en halv dag alene i sin nye børnehave. Han er sku en stor dreng syntes jeg!
13.30: Alle børnene legede udenfor da jeg kom.W gyngede og var i godt humør - fik stort kram og historier om hvad han havde lavet.
Han havde været ked af det nogle gang, men også leget godt ind imellem. Som de sagde, så havde de set børn uden engelsk der havde værre 1. dage. Nogle græd hele dagen.
.jpg)
Vi spiste frokost sammen med de andre børn og legede lidt. Vi gik da de andre gjorde klar til at sove.W sover nu tungt i sin autostol og tænker, at det nok er tæt på, at det var hårdere for faderen.... Vi prøver igen i slutningen af næste uge.
lørdag, maj 06, 2006
Tænk stort!Og det gjorde de så da de byggede Super Store. Det er et kæmpe supermarked der sælger så godt som alt og det meste i tilsvarende store portioner. I ved sådan et sted hvor en almindelig pakke oksekød er på 2 kg.
Her kan man købe alt fra tøj og dyner, over spriklervæske og autokit til alle typer fødevarer inklusiv levende hummere og fisk fra akvarier.
Det var med lidt blandede forventninger at vi tog derud. Et eller andet sted havde vi fordomme om at vi skulle i noget a la Aldi med et minimum af økologi og lidt for mange lidt for ufede produkter. Men heldigvis var det ikke tilfældet - der var en hel del gode ting så det var helt rart at handle der.
.jpg)
Afdelingen for mælkeprodukterDer er ganske enkelt meget af alt her. Når man skal købe lidt mælk har man en væg fuld at vælge imellem i 1, 2, 3 eller 5 liters dunke.
Eller skulle det være en kage??
.jpg)
Der er stadig nogle småting vi mangler - såsom et tørrestativ - og så en masse basisvarer så vi handlede frisk igennem.
Den eneste ulempe ved dette sted er at det helt klart tager mere end 5 min at handle...
torsdag, maj 04, 2006
Så er pasningen i hus:-)
Efter at have ringet til gud og hver mand i den ene halvdel af Vancouver har vi i dag fået en plads i en børnehave ikke så forfærdelig langt fra hvor vi bor. Det er faktisk så heldigt, at det alt i alt er det sted vi helst ville have plads, efter at vi har besøgt nogle forskellige steder. Vi har alle tre været der et par gange og de er meget flinke og imødekommende og glæder sig til, at W starter.
Den ligger i den modsatte udkandt af den skov vi bor op til - dvs. ca nederst i midten på det billede af området der er lagt ud på hjemmesiden tidligere.
Det bliver en langsom start med det er nok meget godt for William. Således starter vi med kun at have fredage her i maj - startende i morgen. Fredagene supplerer vi nok med et par x-tra besøg om ugen for både far og søn så William bliver mere vandt til stedet. Fra 1 juni har vi to dage - tirsdag og fredag og så kommer der to ekstra dage på enten til juli, august eller september. Det ved vi ikke endnu.
Så nu er der legekammerater i sigte.
Efter at have ringet til gud og hver mand i den ene halvdel af Vancouver har vi i dag fået en plads i en børnehave ikke så forfærdelig langt fra hvor vi bor. Det er faktisk så heldigt, at det alt i alt er det sted vi helst ville have plads, efter at vi har besøgt nogle forskellige steder. Vi har alle tre været der et par gange og de er meget flinke og imødekommende og glæder sig til, at W starter.
Den ligger i den modsatte udkandt af den skov vi bor op til - dvs. ca nederst i midten på det billede af området der er lagt ud på hjemmesiden tidligere.
Det bliver en langsom start med det er nok meget godt for William. Således starter vi med kun at have fredage her i maj - startende i morgen. Fredagene supplerer vi nok med et par x-tra besøg om ugen for både far og søn så William bliver mere vandt til stedet. Fra 1 juni har vi to dage - tirsdag og fredag og så kommer der to ekstra dage på enten til juli, august eller september. Det ved vi ikke endnu.
Så nu er der legekammerater i sigte.
HoplaaaI dag har vi være til gymnastik og det var mildest talt en succes. En hel gymnastiksal fyldt med madresser i forskellige tykkelser, bumme til at gå på line på i forskellige højder, ringe til at gynge i og meget mere. Og det hele blev krydret med en 2½ meter lang grøn slange, som w kunne jage mig med.
Og det gjorde hans så.... Så vi har sprunget rundt, klatret op, kravlet over og under i en uendelighed - det var herligt.
For mig mindede det om jule- og sommerferieafslutningerne vi (og vist alle andre) havde til gymnastik i folkeskolen. Så måtte vi tage alle tingene frem og lege vildt med dem, og lave jorden er giftig. Så jeg har faktisk været i en slags tidsmaskine her til formiddag. Prøv at luk øjnene og se det for dig, så virker det sikkert også for dig.
Hop på krydset
På skift kunne man komme op og prøve en stor trampolin sammen med en af de to piger der var vagter.
De fleste børn fattede hurtigt, at de skulle hoppe i midten på det store røde kryds. Men for W var dette bare en stor udgave af vores seng hjemme i Danmark Den har han hoppet i, fra den ene ende til den anden, ½ time om dagen i det sidste år. Så hvorfor lave om på det....
Som en anden hoppebold på speed hoppede han fint og højt fra den ene ende til den anden. Til stor fryd for W, underholdning for mig og en del stress for vagten der vist konstant troede, at han var på vej ud over kanten.
Så nu er torsdag formiddag vist booket resten af sommeren, selvom man kan blive så træt af al den leg.....
