Livets gang

Det handler om fisk
–men så langt er de fleste nok med

Vil der også være laks i store mængder i Canada i årene fremover? Hvis man løfter sig lidt over blodprøver og svømmetunneler, så er det faktisk det, Maria forsøger at bidrage til at svare på med hendes forskning herover.

Der er selvfølgelig en del mellemregninger. Men hvis man ikke er til udregninger af iltforbrug og fiskens evne til at svømme 1,2 kropslængde i sekundet ved stigende temperaturen - målt på hjertes minutvolumen - så kan man forholde sig til de store linier.

Forsøgene skal vise om laksen vil være i stand til at gennemføre sin lange vandring fra havet til de steder de gyder, når temperaturen i vandet stiger som følge af den globale opvarmning. For nogle arter drejer det sig om over 1000 km op ad brusende floder. Og hvis de ikke kan klare strabadserne, hvad er så årsagen til det?

Og svaret er nej
På dette tidlige stadie i analysen af data ser det ud til, at laksen ikke er i stand til at præsterer den samme fysiske udfoldelse når temperaturen stiger. Hvad konsekvenser så bliver af det, er meget svært at udtale sig skråsikkert om. Men jeg spurgte Maria og hendes kollega svenskeren Erik om hvad deres bedste bud var.

Det kan gå flere veje, fortæller de to og fortsætter. Men hvis de ikke evner at svømme derop hvor de ”er programmeret” til at skulle svømme op for at lægge deres æg, så vil det få konsekvenser for næste generation. Det kan betyde at en væsentlig del af dem vil dø af udmattelse i forsøget på at nå derop og dermed ikke lægge deres æg. Ellers forestiller de sig, at de tilfører mindre energi til de æg de har i sig, hvilket så enten kan give dårligere æg eller færre.

Alt sammen noget laksen over generationer vil kunne tilpasse til, ganske som naturen har gjort det med så mange andre ændringer. Men ændringerne i temperaturen sker så meget hurtigere end den type ændringer normalt finder sted. Og derfor skal vi nok forvente at se nogle væsentlige konsekvenser af den stigende temperatur.

Vi kan da bare opdrætte laks!
Var min første tanke. Vi skal bare vende folk til, at man kun kan få opdrætslaks, sagde jeg i håb om at provokerer disse to naturtosser. Men i stedet for at bide på krogen for alvor afslørede de min manglende indsigt i området. Jo fiskefarme vil da kunne levere fisk til forbrugerne, selvom det vil være synd, at der ikke er vilde laks. Men der er mere på spil.

Når laksen svømmer op og dør langt inde i landet tilfører de enorme mængder næringsstoffer til områderne. Og de er derfor en væsentlig ingrediens i fødekæder og økosystemer. Blandt de mere prominente dyr der vil mærke det er bjørne og ørne. Men det vil forskyde hele økobalancen.

Og hvordan vil det gå for en region der markedsfører sig som verdens laksehovedstad overfor turister? Den del af turismen vil nå gå en lidt sværere tid i møde når der er mærkbart færre fisk i floderne.

Og ligeledes vil det påvirke økosystemet i havene når der kommer færre laks. Her såvel som i floderne vil der med tiden opstå nye balancer hvor andre dyr på forskellig vis overtager pladsen fra laksen i fødekæden. Og kun tiden kan vise hvordan det vil se ud.

Men det har kostet en del blod, sved, tåre og travlhed at nå frem til den indsigt om temperaturens påvirkning af laksen. Så de to havestole i solen har ikke lidt nogen overlast….

En fantastisk sommer går på hæld
Det har været en god sommer også efter canadiske forhold. Jeg har haft shorts på siden slutningen af april, hvilket efter min målestok er en indikator på god sommer. Men nu er det slut. I går trak jeg i de lange bukser og vi fik en forsmag på hvad der venter. Det regnede det meste af de lyse timer og nogle af de mørke….

Til gengæld er sensommer og efterår smukt herover. Der er så mange træer og en del af dem er i fuld gang med at skifte farve. Når solen skinner er det fantastisk flot. Og så kan alle de mange blade bruges til at lege i. William forklarede mig en dag, at når bladene bliver brune og falder ned så må man godt lege i dem. Og det har han jo ret i.

Vand, vand og atter vand forude
Det kunne være vejrudsigten for det næste lille halve år. I store træk er vi temmelig sikre på at få latterlig meget regn de næste mange måneder krydret med ikke så meget sol…. Graferne nedenfor taler vist for sig selv.

Men meget regn betyder jo også meget sne på bjergene, så snowboard, ski og kælk må redde vinteren.

Og som William sagde i morges da han var ked af det og så fik øje på et egern – det hjælper med et egern! Så er det jo godt at der er så mange af dem her hvor vi bor:-)

3 år!
”Ihh hvor er det dejligt at have fødselsdag! Det er så flot med gaver og flag!” siger William i telefonen mens han peger over på bordet. Det er søndag morgen den 10. september og William bliver tre år. Og det skal selvfølgelig fejres, så vi er samlet om et dejligt morgenbord. Derudover er han blevet fejret i børnehaven fredag og med et fødselsdagsvideomøde på computeren med kusine caca lørdagen.

Og en stor tak til alle jer (ingen nævnt - ingen glemt) der har hjulpet med til, at vi kunne give ham en god fødselsdag selvom, vi er så langt fra jer alle sammen. Breve, pakker, mails, telefonopkald, videosnak og sms’er er kommet i en lind strøm, og han var da heller ikke det mindste i tvivl om, at han havde fødselsdag.

Happy birthday
Sagde de i børnehaven da vi kom derned. Thank you svarer William lige så naturligt. Men vi har da også gearet lidt op til dagen. Vi har lavet frugt og pyntet små kopper, så alle børnene kan få frisk frugt med øko-vanilieyoghurt. Og det er noget William kan lide. Det var da også en ganske stor succes i børnehaven. Bortset fra nogle få der slet ikke kunne forstå, at William fik frugt til hans fødselsdag???!! Hvad skete der med slik og kager?? Som en af pædagogerne sagde, så sætter dem med de største mængder sukker i deres madpakker lighedstegn mellem fødselsdag og noget der gerne skal sende dem i sukkerchok.

Selv syntes jeg, at det var lidt overskudsagtigt på den fede måde at lave det sådan i stedet for et glas supersyntetisk skodslik eller mærkelige kager fra et supermarked. Et par forældre og personalet har da også udtrykt stor begejstring over forandringen.

Søndag
Ud over gaver og breve var der også noget andet specielt ved denne søndag som William vågnede op til. Mor havde fri og var der hele dagen. Denne lille pause i arbejdet nød vi alle. Vi fik hjemmebagte boller til morgenmad og hele formiddagen gik med at spise og skiftevis pakke gaver og breve op og lege.

Om eftermiddagen kom Sean og hans forældre så til en lille fødselsdag med kaffe og kage på den nærmeste legeplads. Sean er vist den første legekammerat William fik herover, som han blev rigtig glad for, og det er nogle vi ser indimellem. Vi havde en hyggelig eftermiddag med kager og sager og tid til at snakke mens ungerne rendte rundt og legede.

Det var ikke helt som hjemme i fælledparken, men ideen var lidt den samme. Vi tager revanche til næste år.

Så kører vi fisken til bord 2
Det lyder måske som et travlt restaurationskøkken, men det er det ikke. Og bord 2 er et operationsbord hvor Maria og hendes to hjælpere opererer måleudstyr ind i fiskene så de er klar til hendes forsøg.

Med andre ord – Maria er gået i arbejdslejr, så det er ikke så meget vi ser til hende. Hun går før vi står op og kommer som regel hjem et par timer efter William går i seng. Men så finder drengene på noget andet at lave.

Science world og BBQ på stranden
Det er de første fridage efter laksen kom og tog Maria og vi er på vej til Science World – en pendant til eksperimentariet derhjemme. Maria og W havde været der en dag hvor jeg var ude og cykle, så W var turguide.

Han er særlig begejstret for en udstilling, der skyder med plastikbolde. Man samler en boldt op og putter den ind i et hul, og derefter bliver den skudt ud af et langt rør og op i bassin. Så der bruger vi en del tid… Men nogle små ramper hvor man kan få kugler til at hoppe ned i nogle spande fanger hans opmærksomhed. Alt i alt et ganske godt sted at lege i nogle timer.

På vej derned ringede en forældre til en af W’s venner fra børnehaven og spurgte om vi ville mødes på stranden og grille. Det ville vi selvfølgelig gerne så efter Science World handler vi lidt og finder så vej til stranden. Der møder vi Mati og Nathan og deres forældre. Ungerne leger godt sammen, og det er stort set umuligt at få dem forbi til lidt mad. Men så har vi andre jo mulighed for at snakke og nyde maden i nogenlunde ro.

Kreativiteten længe leve
Teddy, Vera og Jens har igen flyttet grænserne for kreativitet. Der kom brev fra Teddy næste dag med vakuumpakket hjemmelavet (og meget velsmagende!) brombærmarmelade og besked om, at det var beregnet til at komme på pandekager. Det var en god start på dagen at få sådan et brev. W løb rundt med den pose der unægtelig gav associationer til blodtransfusioner (måske et trick til den lange liste af dårlige undskyldninger om doping for folk som Ulrich, Hamilton, Basso og Landis - der var bare marmelade i de poser…).

Nå men efter en fin tur på akvariet og indkøb af de nødvendige ingredienser sluttede vi dagen af med dejlige frisklavede pandekager med hjemmelavet marmelade. Mums siger vi bare! Og tak!

En stor dag er kommet
Det måtte jo komme og som lettere cykeltosse var det en særlig dag for faderen, da William forleden begyndte at cykle på sin rigtige cykel selv. Efter i lang tid at have syntes det var sjovt at styre den, men insisterede på at han ikke kunne finde ud af at træde på pedalerne (eller sandalerne som han kalder dem), kom der pludselig gang i benene. Det gik på samme måde da han lærte at cykle på en trehjulet. Han kunne ikke træde rundt siger han og så en dag til ”Bike day” i børnehaven kom det og siden har han ikke være til at pille af den. Så nu skal vi nok til at løbe rundt efter ham på hele universitetet:-)