onsdag, april 19, 2006
Det har været en super dag.
William har været så god og vi har stort set ikke været "uvenner". Han har ellers været noget af en prøvelse de sidste par dage. Vi tænker at det er hans reaktion på flytningen vi oplever.
Maria har været på arbejde og mødtes med hendes vejleder eller hvad man nu skal kalde ham og sammen har de været på tur til et andet universitet i byen og til det laboratorium (West Vancouver Lab) som Maria skal lave de fleste af hendes forsøg på. Det havde været et dejligt sted og en god dag.
W og jeg tog på Vancouver Akvarium. Men da vi var klar til at skulle ud af døren kom Bedste og bankede på via messenger så vi startede med en kort videosnak inklusiv pudekamp.....Så tog vi på akvariet og så deres flotte store fisk, hvide Belugahvaler og fodringen af delfinerne.
W var vildt begejstret. På vej derfra faldt han i søvn og jeg fik en god kop kaffe og så på butikker.
Fandt engangsvaskeklude til W UDEN parfume (der er desværre meget skidt i mange af deres babyprodukter herover - men vi er ved at finde de rigtige butikker) og så lidt på cykel.
Så ringede Maria og sagde at hun var på vej hjem fra den nordlige del af byen i en
bil fra universitetet. Og det lykkedes hende at køre lige til os så vi kunne tage ind og oprette en bankkonto. Og dermed kan jeg om lidt sende en mail til vores bank i DK og få overført penge i morgen og så betale for vores bil.
Vi sluttede dagen af med at handle i et stort lækkert supermarked hvor 60-70 % af alle vare er økologiske eller Organic som det hedder herover - Williams første engelske ord:-) Nu er W på vej i seng og roen kan falde på det lille hjem.
Der er iøvrigt sindssyg meget krudt i røven på den unge. Jeg begynder så småt at forstå hvad min familie har ment når de siger at jeg ikke sad stille fra jeg var 2 til jeg var 14 - jeg fornemmer lidt hævnens time......
