tirsdag, april 18, 2006
I will take care of you - you are my family
Da jeg hørte de ord komme ud af munden på en brugtvognsforhandler, der til forveksling lignede en fra en marfiafilm, grinede jeg i mit stille sind og tænkte at nu ved jeg hvorfor denne branche har så dårligt et ry....
Når men vi har ledt efter en bil i den forgangne uge. Tanken var at købe en minivan og ikke binde alt for mange penge i projektet. Men det skulle være en bil hvor der var plads til cykler, barnevogn, telt, mad, børn, os og sikkert en masse andet til ture ind i landet.
I går var så dagen hvor vi skulle ud og se på den første af slagsen - en der var til salg privat. Det var en Plymouth Voyoger (Det kræver et mere end trænet øje at se forskel på den og en Dodge Caravan som nogle af jeg måske kender fra det danske) med en 3.0 l V6 moter i. Det var en god oplevelse og selvom der er et par småskavanker er det en bil i god stand. Og jeg har da også afsluttet handlen telefonisk idag og er skal igang med at overføre penge i morgen. Så hvis alt går vel har vi snart denne her lille sag fra 1999.
Så nu kan vi snart hente folk i lufthavnen - så I kan bare komme an:-)
Men i skal ikke snydes for min mafialignende oplevelse. For da vi havde set på bil privat stod jeg af toget på vej hjem for at besøge nogle forhandlere på vej hjem. Jeg havde det ikke helt godt med at købe den første den bedste bil, så jeg måtte ud og se på nogle flere så jeg kunne få en reference. Og det fik jeg så.....
Et sted blev jeg modtaget af en lille spinkel fyr et sted i 50'erne med jakkesæt, slips, lang jakke, en lille hat og en cigaret (selvfølgelig uden filter) i munden. Han kunne fint passe ind i de fleste italienske mafiafilm. I sig selv en parodi som han står der blandt 20 sammenklemte biler!
Han præcenterede en noget mere slidt udgave af den bil der er på billedet, men som tilgengæld var 1000 $ dyrere. Den fik hele armen med alle de fantastiske ting denne bil kunne og hvor original alt var osv. Jeg kan ikke have virket rigtig imponeret for midt i det hele sagde han at han gerne ville give mig 400$ i rabat, som jeg så kunne bruge på noget godt med familien..... Da det heller ikke virkede til at gøre en forskel tilbød han et års fuld garenti på alle dele bare jeg sørgede for at hælde lidt olie på. Det var her vi nåede til det med at han (personligt lød det til) ville passe på mig.
Det er jo smukt tænkte jeg og var ved at kaste op af grin. Da jeg sagde at jeg ville ud og se en anden bil gik han videre. Han ville lige ringe til bogholderiet og høre hvad deres udgifter var på bilen. Og kort efter kunne han så tilbyde bilen yderligere 500$ billigere. Og da han fandt ud af at jeg var fra Danmark og ny i byen, så udbrød han igen at han ville passe på mig og at han ville være familie for mig. Hollywood har sørget for, at man overhoved ikke kan tage den slags alvorligt fra en en lille spinkel mand i habit....
Når men det lykkedes at slippe væk uden at han fik mit telefonnummer og jeg havde da lært lidt om hvordan bilen fungere og hvad forskeller er - eller rettere ikke er - på en Plymouth Voyoger og en Dodge Caravan. Og efter et par lignende besøg stod det klart, at den vi havde været ude og se på privat var et godt bud på den bil vi søger. Så den holder forhåbentligt snart i parkeringskælderen!
Da jeg hørte de ord komme ud af munden på en brugtvognsforhandler, der til forveksling lignede en fra en marfiafilm, grinede jeg i mit stille sind og tænkte at nu ved jeg hvorfor denne branche har så dårligt et ry....
Når men vi har ledt efter en bil i den forgangne uge. Tanken var at købe en minivan og ikke binde alt for mange penge i projektet. Men det skulle være en bil hvor der var plads til cykler, barnevogn, telt, mad, børn, os og sikkert en masse andet til ture ind i landet.
I går var så dagen hvor vi skulle ud og se på den første af slagsen - en der var til salg privat. Det var en Plymouth Voyoger (Det kræver et mere end trænet øje at se forskel på den og en Dodge Caravan som nogle af jeg måske kender fra det danske) med en 3.0 l V6 moter i. Det var en god oplevelse og selvom der er et par småskavanker er det en bil i god stand. Og jeg har da også afsluttet handlen telefonisk idag og er skal igang med at overføre penge i morgen. Så hvis alt går vel har vi snart denne her lille sag fra 1999.
Så nu kan vi snart hente folk i lufthavnen - så I kan bare komme an:-)
Men i skal ikke snydes for min mafialignende oplevelse. For da vi havde set på bil privat stod jeg af toget på vej hjem for at besøge nogle forhandlere på vej hjem. Jeg havde det ikke helt godt med at købe den første den bedste bil, så jeg måtte ud og se på nogle flere så jeg kunne få en reference. Og det fik jeg så.....
Et sted blev jeg modtaget af en lille spinkel fyr et sted i 50'erne med jakkesæt, slips, lang jakke, en lille hat og en cigaret (selvfølgelig uden filter) i munden. Han kunne fint passe ind i de fleste italienske mafiafilm. I sig selv en parodi som han står der blandt 20 sammenklemte biler!
Han præcenterede en noget mere slidt udgave af den bil der er på billedet, men som tilgengæld var 1000 $ dyrere. Den fik hele armen med alle de fantastiske ting denne bil kunne og hvor original alt var osv. Jeg kan ikke have virket rigtig imponeret for midt i det hele sagde han at han gerne ville give mig 400$ i rabat, som jeg så kunne bruge på noget godt med familien..... Da det heller ikke virkede til at gøre en forskel tilbød han et års fuld garenti på alle dele bare jeg sørgede for at hælde lidt olie på. Det var her vi nåede til det med at han (personligt lød det til) ville passe på mig.
Det er jo smukt tænkte jeg og var ved at kaste op af grin. Da jeg sagde at jeg ville ud og se en anden bil gik han videre. Han ville lige ringe til bogholderiet og høre hvad deres udgifter var på bilen. Og kort efter kunne han så tilbyde bilen yderligere 500$ billigere. Og da han fandt ud af at jeg var fra Danmark og ny i byen, så udbrød han igen at han ville passe på mig og at han ville være familie for mig. Hollywood har sørget for, at man overhoved ikke kan tage den slags alvorligt fra en en lille spinkel mand i habit....
Når men det lykkedes at slippe væk uden at han fik mit telefonnummer og jeg havde da lært lidt om hvordan bilen fungere og hvad forskeller er - eller rettere ikke er - på en Plymouth Voyoger og en Dodge Caravan. Og efter et par lignende besøg stod det klart, at den vi havde været ude og se på privat var et godt bud på den bil vi søger. Så den holder forhåbentligt snart i parkeringskælderen!
# posted by Steinhausen @ 8:49 PM 
