mandag, maj 29, 2006

 
Her går det op og ned
- når man tager ud og cykler!

Hjemmefra havde jeg sagt, at jeg skulle over og lære at køre op ad bakke. Og det skal nok lykkes, for her er i hvert tilfældet muligheden for at øve sig:-) I går var jeg på en god tur på den nordlige side af byen - det er der bjergene er. Her kan I se en højdeprofil af turen. Til dem uden indbyggede forstørrelseglas i øjene så står der mellem 0 og 600 meter på de lodrette akser og 0 til 100 km i bunden. Det er distancen.


Efter en god tur med intervaller hen af nordkystens strandvej, der også byder på pæne bakker efter dansk standard, kommer jeg vil en opkørsel af bjerget Cypress Mountain.

Det var overskyet og slet ikke muligt at se toppen af bjergene. Så hjemmefra havde jeg taget et par små blinkende lygter med. De kan altid være rare at have med tænkte jeg - om ikke andet så fordi turen også ville bringe mig op og køre på motorvejen.... Ja sådan er det herover. Der er man ikke så pivet med sikkerhed. Det er fint at cykler og biler deler motorveje. Det fungere sådan set ok, men det er lidt gustent når man skal forbi til- og frakørslerne..... Så jeg er begyndt at minimere min tid på motorvejene!

Nå, men efter ca. 5 km opad med en stigning på 5,7 % kører jeg ind i skyerne. Det bliver lidt klamt og køligt. Men det er ikke noget jeg bemærker så meget, for der skal arbejdes en del for at holde en rytmen og en jævn fart. Men da sigtbarheden falder en del - uden at dét dog får alle biler til at tænde lyset, så stopper jeg og sætter lys på. Og så er det ellers bare om at finde ind i en rytme igen. Og så ca. en kilometer længere fremme så klarer det pludselig op igen og jeg er over det nederste lag skyer. En sjov oplevelse.

Jeg når mit vendepunkt for denne gang. Det er ca halv vej op af bjerget, så vi kommer ikke hjem fra Canada endnu:-) Tager en tynd regnjakke på og så går det ellers nedad i frisk fart. Men sjovt nok kommer man aldrig over 60 km/t, med mindre man faktisk begynder at arbejde. Jeg kan huske, at jeg før jeg kom herover troede, at man skulle bremse meget på vej ned af sådan en nedkørsel så det ikke skulle komme til at gå for hurtigt. Men det er ikke så slemt. Det skal nok være en nedkørsel i alperne, eller noget i den stil, før det for alvor går stærkt. Eller også skal jeg bare bruge nedkørslerne som intervaller også og så træde til.

Comments: Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?