Livets gang

Man rider ikke nødvendigvis samme dag som man sadler
Og i mit tilfælde skal jeg først til at finde ud af hvor sadlen mon kunne være henne. Den er her et sted det ved jeg. Jeg har ikke ledt så ivrigt, men det måtte jo komme på et tidspunkt. Med andre ord - jeg er så småt gået igang med det, der helst skal ende med et spændende arbejde.


Jeg vil tro, at nogle af jer sikkert så småt var begyndt at tvivle på, at der skulle ske noget, mens andre vil tro det er løgn, jeg ikke er kommet længere. For ikke så længe siden begyndte jeg så småt at gå og overveje hvad det kunne være sjovt at prøve herover, for ligesom at have noget at gå efter når jeg skal til at søge job. Men som det har det med at ske med den slags, blev jeg overhalet indeom en eftermiddag.

Vi har mødt en familie - sønnen er Williams nye bedste legekammerat - der lige er flyttet hertil efter nogle år med arbejde i Indien. Han arbejder med miljø og har et job og hvad der ser ud til at være nogle interessante kontakter. Vi har talt lidt om arbejde og det kickstartede ligesom processen. Det er svært at sige om det bliver til noget, men bare det at begynde at diskuterer hvad det er man kan og kommentere på andres projekter sætter unægtelig gang i tankerne.

Og med William i fuldtidsbørnehave fra august er vejen vel et eller andet sted banet for at komme ud over stepperne.

Men jeg skal jo også lige nå at nyde sommeren når nu jeg ved at det vil regne de øvrige 9 måneder.

Eller som man siger - man sadler jo ikke bjørnen før man har skudt sit glashus...