lørdag, juli 29, 2006
Herretur
En af de ting jeg havde set frem til længe var de to koncerter med Pearl Jam jeg skulle til sammen
med K. Det foregik på et spillested i USA kaldet "The Georg" ca 500 km sydøst for Vancouver. Og det blev da også en fantastisk fest og en super oplevelse på det smukkeste koncertsted jeg nogensinden har været.
For dem der ikke skulle vide det, så er K den fyr vi rejste rundt i Sydamerika sammen med tilbage i 2000. Han har været med til at gøre sommeren endnu bedre med sit tre ugers besøg, som sluttede med turen sydover til de to koncerter.
Og forventningerne var på forhånd høje. Dels var det bandets to sidste koncerter på deres turne i Nordamerika, og de plejer at slutte med et brag. De havde da også valgt at stå for underholdningen alene hele aft,enen. Og dels skulle vi sammen opleve bandet igen, efter den noget triste oplevelse det var da de spillede på Roskilde Festivalen i år 2000, hvor 9 mennesker mistede livet. Og endelig var det det tætteste jeg kom på lidt Roskilde Festivalstemning i år.
The Georg
Ros til ham der fik ideen - for den er ikke umiddelbart oplagt.
Ude midt i ingenting med mindst en times kørsel til nærmeste egentlige byer er der en, der en dag har stået og tænkt: Her skal jeg lave et koncertsted. Midt under åben himmel.
En flod skærer sig igennem landskabet og har gennem årene lavet et dyb kløft. Og det er så her på kanten af denne kløft at koncertstedet er lavet, med en stejl skrant lige bag ved scenen så horisonten danner baggrund for scenen.
Og Pearl Jam havde da også noget med i posen til os. Over to aftener spillede de så godt som alt, hvad man kan drømme om at de skulle spille.
Særligt den første aften var der fuld power på. Med 200 km/t og luftguitar røg vi rundt mellem de stole nogle noget optimistisk/naivt havde stillet op til at sidde på. (næsten alle koncerter i USA er i princippet siddende!???)
Og når solen så går ned bag scenen og danner den smukkeste baggrund og musikken spiller, så er det svært ikke at være glad for livet!
Men hvad sker der for politiet?
Fra mediernes dækning af den internationale politiske scene har jeg, særligt gennem de senere år, fået et billede af USA som et land med et system, der sætter hårdt modt hårdt og hvor love og regler er bedre en værdier. Men et er jo det billede, man kan få fra de store linier og et andet er hverdagen langt fra de storpolitiske beslutninger. Eller hvad?
Det var i hvert tilfælde lidt overraskende at opleve en atmosfære af frygt og ubehag ved grænsen. Der slår så godt som alt, hvad vi tidligere har oplevet rundt omkring i verdenen. Lange køer hvor folk random udspørges i nedladende toner af forbipasserende betjente, og man føler sig skyldig til det modsatte er bevist. Jeg havde nok (lidt naivt måske) en forestilling om, at den slags ikke hørte til i vestens udviklede demokratier - men jeg tog fejl.
Og hvor er vi henne, når man advares mod at gå langs vejen mellem vores campingplads og koncertstedet - altså når advarslen går på, at politiet vil give en bøde på 100$ og kører en tilbage til campingområdet? Forbudt at gå langs en landevej???
Og jeg har også svært ved at se logikken i, at man tilskynder folk at drikke øl i deres biler! Det er således forbudt at drikke øl foran indgangen til The Georg, fortalte en flink mand os da vi kom gående med en pose øl. Og ja det bliver håndhævet med bøder, der er til at forstå: 100$ eller 300$ afhængigt af hvor man opholder sig! Reglerne er, at man skal drikke sine øl i sin bil. En noget underlig ide syntes jeg. Den bliver ikke mindre underlig af, at det er helt forbudt at køre bil, hvis man har drukket.
Selvom jeg ikke rigtig har lyst til at bruge tid i "guds eget land", så tror jeg, at jeg en dag må opholde mig lidt tid i USA for, at få styr på om jeg bare har været uheldig eller fået bekræftet mine forestillinger.
En af de ting jeg havde set frem til længe var de to koncerter med Pearl Jam jeg skulle til sammen
med K. Det foregik på et spillested i USA kaldet "The Georg" ca 500 km sydøst for Vancouver. Og det blev da også en fantastisk fest og en super oplevelse på det smukkeste koncertsted jeg nogensinden har været.For dem der ikke skulle vide det, så er K den fyr vi rejste rundt i Sydamerika sammen med tilbage i 2000. Han har været med til at gøre sommeren endnu bedre med sit tre ugers besøg, som sluttede med turen sydover til de to koncerter.
Og forventningerne var på forhånd høje. Dels var det bandets to sidste koncerter på deres turne i Nordamerika, og de plejer at slutte med et brag. De havde da også valgt at stå for underholdningen alene hele aft,enen. Og dels skulle vi sammen opleve bandet igen, efter den noget triste oplevelse det var da de spillede på Roskilde Festivalen i år 2000, hvor 9 mennesker mistede livet. Og endelig var det det tætteste jeg kom på lidt Roskilde Festivalstemning i år.
The Georg
Ros til ham der fik ideen - for den er ikke umiddelbart oplagt.
Ude midt i ingenting med mindst en times kørsel til nærmeste egentlige byer er der en, der en dag har stået og tænkt: Her skal jeg lave et koncertsted. Midt under åben himmel.En flod skærer sig igennem landskabet og har gennem årene lavet et dyb kløft. Og det er så her på kanten af denne kløft at koncertstedet er lavet, med en stejl skrant lige bag ved scenen så horisonten danner baggrund for scenen.
Og Pearl Jam havde da også noget med i posen til os. Over to aftener spillede de så godt som alt, hvad man kan drømme om at de skulle spille.
Særligt den første aften var der fuld power på. Med 200 km/t og luftguitar røg vi rundt mellem de stole nogle noget optimistisk/naivt havde stillet op til at sidde på. (næsten alle koncerter i USA er i princippet siddende!???)Og når solen så går ned bag scenen og danner den smukkeste baggrund og musikken spiller, så er det svært ikke at være glad for livet!
Men hvad sker der for politiet?
Fra mediernes dækning af den internationale politiske scene har jeg, særligt gennem de senere år, fået et billede af USA som et land med et system, der sætter hårdt modt hårdt og hvor love og regler er bedre en værdier. Men et er jo det billede, man kan få fra de store linier og et andet er hverdagen langt fra de storpolitiske beslutninger. Eller hvad?
Det var i hvert tilfælde lidt overraskende at opleve en atmosfære af frygt og ubehag ved grænsen. Der slår så godt som alt, hvad vi tidligere har oplevet rundt omkring i verdenen. Lange køer hvor folk random udspørges i nedladende toner af forbipasserende betjente, og man føler sig skyldig til det modsatte er bevist. Jeg havde nok (lidt naivt måske) en forestilling om, at den slags ikke hørte til i vestens udviklede demokratier - men jeg tog fejl.
Og hvor er vi henne, når man advares mod at gå langs vejen mellem vores campingplads og koncertstedet - altså når advarslen går på, at politiet vil give en bøde på 100$ og kører en tilbage til campingområdet? Forbudt at gå langs en landevej???
Og jeg har også svært ved at se logikken i, at man tilskynder folk at drikke øl i deres biler! Det er således forbudt at drikke øl foran indgangen til The Georg, fortalte en flink mand os da vi kom gående med en pose øl. Og ja det bliver håndhævet med bøder, der er til at forstå: 100$ eller 300$ afhængigt af hvor man opholder sig! Reglerne er, at man skal drikke sine øl i sin bil. En noget underlig ide syntes jeg. Den bliver ikke mindre underlig af, at det er helt forbudt at køre bil, hvis man har drukket.
Selvom jeg ikke rigtig har lyst til at bruge tid i "guds eget land", så tror jeg, at jeg en dag må opholde mig lidt tid i USA for, at få styr på om jeg bare har været uheldig eller fået bekræftet mine forestillinger.
# posted by Steinhausen @ 8:51 PM 
