Livets gang

Tillykke Canada
Den 1 juli blev Canada officielt 139 år. Lidt af en grønskolling i europæisk sammenhæng, men ikke desto mindre var det i lørdags 139 år siden at England vedtog The British Nord America Act og dermed fik Canada sig egen forfatning. Det bliver i større eller mindre grad fejret rundt omkring i landet og så er det national helligdag. Og det betyder en fridag. Når det så som i år er på en lørdag så har man bare fri om mandagen - ja canadierne vil ikke snydes:-)

Landets historie er selvfølgelig meget ældre. Det er således ca. 25.000 år siden at de første folk satte fødderne på den nordamerikanske jord og omkring 3000 f.Kr. kom den første bølge af Inutter. Vi skal helt frem til omkring år 1500 før europæerne for alvor kommer og tager for sig af retterne. Først englængerne og kort efter franskmændene og landet var i mange år delt i to med helholdvis fransk og engelsk lovgivning. Og det var altså først i 1867 at Canada helt blev selvstændig.

Og det skal fejres
Vi var fast besluttet på at fejre dagen også. Vi starter dagen med at tage på universitets øko-bondegård, der ligger et par stenkast fra, hvor vi bor. Det er sådan et dejligt sted, hvor man føler sig langt ude på landet. Bierne summer, fuglene synger og så har de høns, hvilket William er ret glad for. Der er marked alle lørdage om sommeren, så vi købte lidt friske øko-hindbær, kaffe og noget fignekonfekt og sad i solen med det.

Efter at have leget lidt på området skulle vi afsted. Jeg skulle nemlig køre et gadeløb nede i centrum af byen. Gadeløb er en publikumsvenlig diciplin i cykelsporten efter devisen kort og hård. Det tager ikke særlig lang tid og banen er kort så rytterne kommer forbi ofte. Så vi tog derned alle tre. William og Maria er superheppere og råber GO! hver gang jeg kom forbi - det er herligt!

Solen skinner fra en skyfri himmel og der er ikke en vind der rør sig. Det får temperaturen i de små gader op i nærheden af de 40 grader. Så selv om løbet kun varer en ½ time er det en varm oplevelse. Med tungen ud af halsen og 100% fokus på de mange skarpe sving drøner vi afsted gennem gaderne. Det er hårdt, for enten accellerer jeg alt hvad jeg kan, eller også bremser jeg. Pludselig mister en rytter foran mig kontrollen over sin cykel og en håndfuld folk styrter lige foran mig. Jeg holder mig på cyklen, men bliver uhjælpelig sat af feltet og så er det slut blot 5 før mål.

Bagefter slændre vi ned til en græsplæne ved vandet for at opleve Vancouvers internationale jazzfestival. Fra en scene spiller et band fusionjazz. William er glad, for han kan kaste sten i vandet, men Maria og jeg er rørende enige om at det er noget af det ringeste musik vi har hørt. Så vi får overtalt William til at vi skal gå og tager hjem for at forberede resten af festen...

Når det er fødselsdag må man være længe oppe
Maria kom med en god plan. Nu går vi hjem og laver noget god mad og når W skal i seng tager vi ned til stranden og ser det fyrværkeri der eftersigende skulle komme. Så sagt så gjort.

Så vi sluttede dagen af på en lille mole med W sovende i barnevognen, et par kolde øl og kun fyrværkeriet til at sløre den smukke stjerneklare himmel. Tillykke Canada!