onsdag, august 09, 2006
Canada-ferie
En lille rejsebeskrivelse fra Jens og Vera
Drømmene – glæden – og forventningerne er store, da vi den 4. juli sætter vores ben på
canadisk jord. Mest dejligt er det at være sammen med ungerne igen. William er blevet stor på de kun 3 måneder og han siger så mange sjove ting. Lejligheden, møbleret med loppefund, er sjov og hyggelig. Man mærker straks at Jasper og Maria er glade for at være her. Og der er så meget, som vi skal se og opleve, lige fra Vancouver, Marias arbejde, omegnen hvor Jasper cykler og til Williams legeplads og børnehave. Man får helt åndenød.
Ø-lejr
På en Ø i Stillehavet kan man opleve mange ting. Der er høj himmel, masser af vand og utrolig grønt med mange træer. Vi er på Quadra Island. Vi bor sammen med Jasper, Maria, William og K i et dejligt hus tæt på ”det store vand” som Wi1lliam siger, et sted hvor vi opholder os meget.

Det bliver også til en kanotur, hvor vi ser sæler, og hvor vi overrumples af et voldsomt regnvejr. Derfor foregår hjemturen under høj og munter sømandssang for at holde humøret oppe hos William, der nu har oplevet sin første tur i kano.
Turen går videre til Vancouver Island, hvor vi desværre må sende Maria hjem på arbejde. Så tager vi på hvaltur. Det rumler lidt i det fjerne og er gråvejr, men regnen holder sig stort set væk.
Vi ser mægtige gråhvaler så tæt på, at vi kan se store grålige plamager af dyr, som hvalen er værtsdyr for. Også pukkelhvaler ser vi og en hel
koloni af søløver ” råber op” da vi sejler forbi. Hvalrosser er der også og en del Hvidhovedet ørne.
Næste dag stå på bjørneekspidition. Vejret er rædsomt, men det er de sorte bjørne vist ligeglade med. Syv styk på nært hold, der var gang i kameraerne. Så blev det tid at kører hjem til Maria, som ventede med dejlig suppe.
På egen hånd
På en uges rundrejse i mobilhome gennem Rocky Mountins får vi set en pæn del af British
Columbia og en smule af nabostaten Alberta. Jasper fragter os og alt vores bagage til Langley, hvor en flot mellemstor ”villa” står klar til os.
1. dags tur går til Kamloops. Det område ligner det vilde Vesten. Her går man med cowboyhat, støvler og ternet skjorte. Vi kører langs de kæmpe store marker, hvor der lige er blevet høstet. Der er meget land herovre.
På andendagen kører vi til Nationalparken Jasper som også indeholder den lille by Jasper. Turen derop er utrolig flot med masser af spejlblanke søer, som bliver mere og mere grønne det længere vi kører. Vi får at vide, at det er aflejring af mineraler, som giver søerne den imponerende grønne farve.
Det er også på denne dag, at vi kører ind i Bjørneland, som der står på skiltet. Det betyder nedsat fart på vejene, og det passer os fint, for vi skal jo se efter bjørne. Der er en del forholdsregler, som skal overholdes. Affald skal anbringes i bjørnesikre affaldsbeholdere, mad må ikke opbevares ude osv. Der gøres meget for ikke at tiltrække bjørne til beboede områder. Vi ser også en bjørnefælde, som anvendes til at transportere bjørnene væk, hvis de kommer for tæt på beboet område. Så er der folderen om, hvad du skal gøre, hvis du kommer til at overraske en bjørn. Der er mange gode regler og også råd, som vi godt ved i forvejen, men her kommer en anbefaling, som virker noget svær at efterkomme: Hvis du står overfor en aggressiv bjørn, ofte en hun med unger, må du ikke blive bange, for det kan bjørnen mærke. Du skal lægge dig ned og gemme dit ansigt, lægge armene over nakken og spille død. Da vil der være en stor mulighed for, at bjørnen ikke slår dig ihjel, men blot bider i dig eller slår til dig. Ja, sådan stod der! Vi indkøbte øjeblikkeligt en bjørneklokke, så vi kunne hørers på lang afstand. Vi skulle ikke overraske en bjørn!
Vi så faktisk en sort bjørn ved Highway 93 mellem Jasper og Banff. Den spiste bær i vejkanten og var heldigvis ikke spor overrasket, nærmest helt ligeglad med det opbrud af mennesker, der samles på et kort øjeblik.
På den smukke tur frem til Banff, som er en nationalpark direkte i forlængelse af Jasper, besøger vi Mielte Hotsprings. Her løber 48 gr. varmt vand direkte ud fra bjergets indre og køles ned til 40 gr. badevand som løber ud i en svømmepool. Der ligger gamle ruiner omkring stedet, som viser, at det engang for længe siden, har været et kursted.
Det er også på denne strækning, vi ser en væld at vandfald bla. Athabascavandfaldet der er enormt, det buldre i hele området og er meget storslået. I disse dage, ved vi at der er
30 gr. i Danmark, mens vi må nøjes med mellem frysepunktet og ca.15 gr. Det giver mening, når man besøger Icefeldt Center. Vi må ud og gå en lille tur på gletsjer og tage billeder. Der er målinger tilbage fra 1890 og ismassen har trukket sig ca. 4 km. tilbage nu, og det menes, at den vil være smeltet om 3 generationer. Det er jo trist at tænke på.
Vi gjorde holdt ved Lake Louise før turen gik videre.En støvsky i det fjerne markerer en bil på en ellers øde vej. I et indianerreservat mellem Banf og Galgory er de få veje der er, ikke asfalteret, men belagt med sand og grus. Stedet hedder Chiniki Village. Museet, som vi egentlig kørte efter var lukket. Men overfor er en benzinstation og den er helt tydeligt et mødested for indianerne. Bagved ligger et spisested. Desværre er vi ikke sultne, det kunne have spændende og se om de bød på specielle rette. Små huse ligger spredt i det grønne område, men det er ikke til at komme uden om, det er ren armod. Det er i denne del af befolkningen man må slås med arbejdsløshed, misbrug osv. Nogle dage senere er der Indianernes Dag, hvor de vil vise deres danse, håndværk, mad osv. Desværre kan vi ikke deltage, vi skal tilbage med bilen.
På vejen hjem kører vi gennem endnu en nationalpark, før vi når vejen, der følger grænsen mod
USA. Vi besøger en guldmine i Rossland. Og så går turen til en ørken i området ved Osoyoos og Okagnagan. Og vi når op på 38 gr. varme. Her er så smukt. Ved vejene sælges bjerge af frugt og vi når også at besøge et winery og købe den dejlige lokale vin fra Okagnagan området. Det er også nu, det er blevet tid til at droppe de resterende mål for turen, desværre, vi skal hjem med bilen.
De sidste feriedage vil vi bruge sammen med Jasper, Maria og William.
Vi sender en hilsen til alle, som læser denne hjemmeside. En stor hilsen til K. Og mange kærlige hilsner til Jasper, Maria og William.
Tak for en dejlig ferie.
Jens og Vera.
En lille rejsebeskrivelse fra Jens og Vera
Drømmene – glæden – og forventningerne er store, da vi den 4. juli sætter vores ben på
canadisk jord. Mest dejligt er det at være sammen med ungerne igen. William er blevet stor på de kun 3 måneder og han siger så mange sjove ting. Lejligheden, møbleret med loppefund, er sjov og hyggelig. Man mærker straks at Jasper og Maria er glade for at være her. Og der er så meget, som vi skal se og opleve, lige fra Vancouver, Marias arbejde, omegnen hvor Jasper cykler og til Williams legeplads og børnehave. Man får helt åndenød.Ø-lejr
På en Ø i Stillehavet kan man opleve mange ting. Der er høj himmel, masser af vand og utrolig grønt med mange træer. Vi er på Quadra Island. Vi bor sammen med Jasper, Maria, William og K i et dejligt hus tæt på ”det store vand” som Wi1lliam siger, et sted hvor vi opholder os meget.

Det bliver også til en kanotur, hvor vi ser sæler, og hvor vi overrumples af et voldsomt regnvejr. Derfor foregår hjemturen under høj og munter sømandssang for at holde humøret oppe hos William, der nu har oplevet sin første tur i kano.
Turen går videre til Vancouver Island, hvor vi desværre må sende Maria hjem på arbejde. Så tager vi på hvaltur. Det rumler lidt i det fjerne og er gråvejr, men regnen holder sig stort set væk.Vi ser mægtige gråhvaler så tæt på, at vi kan se store grålige plamager af dyr, som hvalen er værtsdyr for. Også pukkelhvaler ser vi og en hel
koloni af søløver ” råber op” da vi sejler forbi. Hvalrosser er der også og en del Hvidhovedet ørne.Næste dag stå på bjørneekspidition. Vejret er rædsomt, men det er de sorte bjørne vist ligeglade med. Syv styk på nært hold, der var gang i kameraerne. Så blev det tid at kører hjem til Maria, som ventede med dejlig suppe.
På egen hånd
På en uges rundrejse i mobilhome gennem Rocky Mountins får vi set en pæn del af British
Columbia og en smule af nabostaten Alberta. Jasper fragter os og alt vores bagage til Langley, hvor en flot mellemstor ”villa” står klar til os.1. dags tur går til Kamloops. Det område ligner det vilde Vesten. Her går man med cowboyhat, støvler og ternet skjorte. Vi kører langs de kæmpe store marker, hvor der lige er blevet høstet. Der er meget land herovre.
På andendagen kører vi til Nationalparken Jasper som også indeholder den lille by Jasper. Turen derop er utrolig flot med masser af spejlblanke søer, som bliver mere og mere grønne det længere vi kører. Vi får at vide, at det er aflejring af mineraler, som giver søerne den imponerende grønne farve.
Det er også på denne dag, at vi kører ind i Bjørneland, som der står på skiltet. Det betyder nedsat fart på vejene, og det passer os fint, for vi skal jo se efter bjørne. Der er en del forholdsregler, som skal overholdes. Affald skal anbringes i bjørnesikre affaldsbeholdere, mad må ikke opbevares ude osv. Der gøres meget for ikke at tiltrække bjørne til beboede områder. Vi ser også en bjørnefælde, som anvendes til at transportere bjørnene væk, hvis de kommer for tæt på beboet område. Så er der folderen om, hvad du skal gøre, hvis du kommer til at overraske en bjørn. Der er mange gode regler og også råd, som vi godt ved i forvejen, men her kommer en anbefaling, som virker noget svær at efterkomme: Hvis du står overfor en aggressiv bjørn, ofte en hun med unger, må du ikke blive bange, for det kan bjørnen mærke. Du skal lægge dig ned og gemme dit ansigt, lægge armene over nakken og spille død. Da vil der være en stor mulighed for, at bjørnen ikke slår dig ihjel, men blot bider i dig eller slår til dig. Ja, sådan stod der! Vi indkøbte øjeblikkeligt en bjørneklokke, så vi kunne hørers på lang afstand. Vi skulle ikke overraske en bjørn!
Vi så faktisk en sort bjørn ved Highway 93 mellem Jasper og Banff. Den spiste bær i vejkanten og var heldigvis ikke spor overrasket, nærmest helt ligeglad med det opbrud af mennesker, der samles på et kort øjeblik.
På den smukke tur frem til Banff, som er en nationalpark direkte i forlængelse af Jasper, besøger vi Mielte Hotsprings. Her løber 48 gr. varmt vand direkte ud fra bjergets indre og køles ned til 40 gr. badevand som løber ud i en svømmepool. Der ligger gamle ruiner omkring stedet, som viser, at det engang for længe siden, har været et kursted.
Det er også på denne strækning, vi ser en væld at vandfald bla. Athabascavandfaldet der er enormt, det buldre i hele området og er meget storslået. I disse dage, ved vi at der er
30 gr. i Danmark, mens vi må nøjes med mellem frysepunktet og ca.15 gr. Det giver mening, når man besøger Icefeldt Center. Vi må ud og gå en lille tur på gletsjer og tage billeder. Der er målinger tilbage fra 1890 og ismassen har trukket sig ca. 4 km. tilbage nu, og det menes, at den vil være smeltet om 3 generationer. Det er jo trist at tænke på.Vi gjorde holdt ved Lake Louise før turen gik videre.En støvsky i det fjerne markerer en bil på en ellers øde vej. I et indianerreservat mellem Banf og Galgory er de få veje der er, ikke asfalteret, men belagt med sand og grus. Stedet hedder Chiniki Village. Museet, som vi egentlig kørte efter var lukket. Men overfor er en benzinstation og den er helt tydeligt et mødested for indianerne. Bagved ligger et spisested. Desværre er vi ikke sultne, det kunne have spændende og se om de bød på specielle rette. Små huse ligger spredt i det grønne område, men det er ikke til at komme uden om, det er ren armod. Det er i denne del af befolkningen man må slås med arbejdsløshed, misbrug osv. Nogle dage senere er der Indianernes Dag, hvor de vil vise deres danse, håndværk, mad osv. Desværre kan vi ikke deltage, vi skal tilbage med bilen.
På vejen hjem kører vi gennem endnu en nationalpark, før vi når vejen, der følger grænsen mod
USA. Vi besøger en guldmine i Rossland. Og så går turen til en ørken i området ved Osoyoos og Okagnagan. Og vi når op på 38 gr. varme. Her er så smukt. Ved vejene sælges bjerge af frugt og vi når også at besøge et winery og købe den dejlige lokale vin fra Okagnagan området. Det er også nu, det er blevet tid til at droppe de resterende mål for turen, desværre, vi skal hjem med bilen.De sidste feriedage vil vi bruge sammen med Jasper, Maria og William.
Vi sender en hilsen til alle, som læser denne hjemmeside. En stor hilsen til K. Og mange kærlige hilsner til Jasper, Maria og William.
Tak for en dejlig ferie.
Jens og Vera.
Comments:
<< Home
Det var en dejlig rejsebeskrivelse.
Ja- det er så dejligt at besøge de unge i deres hyggelige hjem, så nu har I også "billed på".
Hilsen Lisbeth
Send en kommentar
Ja- det er så dejligt at besøge de unge i deres hyggelige hjem, så nu har I også "billed på".
Hilsen Lisbeth
<< Home
