søndag, december 31, 2006

 
Jul i sneen

Spændingen stiger efterhånden som vi nærmer os byen Whistler og mængden af sne omkring os bliver større og større. Vi er på vej på fire dages juleferie i en bjælkehytte vi har lejet. Da vi ankommer, er det til sådan en hytte som man forestiller sig alle hytter må være i Canada – lavet af store træstammer og med en lille veranda. Og så er den pakket ind i et tykt lag sne.

Vi slæber en hel bilfuld(!) mad, gaver, juletræ, skitøj, julepynt osv ind i hytten mens William leger i sneen og graver sne væk. Lidt en Sisyfos opgave på et sted med en halv meter sne.

Næste dag tager vi til løjperne og deler os op. Maria og W starter med at lege i sneen og jeg spænder mit snowboard på og tager liften op til mit første møde med den berømte pulversne. Og jeg bliver ikke skuffet! Sneen er dejlig blød og der er meget af den.

Vi mødes til frokost og om eftermiddagen er det så Marias tur. W vil også på ski som mor, så vi lejer verdens mindste par ski og han får prøvet at stå lidt. En relativ god oplevelse alt i alt og helt sikkert noget vi skal gøre igen en anden gang.

Juleaften

Vi vågner til et snevejr der er en amerikansk film værdig. Og det bliver bare ved hele dagen og aftenen. Det bliver til små 30 cm og er med til at gøre rammerne endnu mere smukke. Der er sku ikke et øje tørt. Og det Canadiske afskåret superdryssende men flotte juletræ stråler hele dagen takket være de elektriske lys. Hyggeligt men ikke helt som at tænde de levende lys derhjemme må vi indrømme.

I løbet af formiddagen får vi kontakt til en del af familien derhjemme og sagt glædelig jul. Det er dejligt for så er det som om vi også har været lidt med.

Vi skal have en Canadisk julemiddag med lidt justeringer fra det danske køkken. Og vi har lært at fyldet til kalkunen er hele hemmeligheden i en god julemiddag. Og efter at have konsulteret venner, kogebøger og internet er vi klar. Og Maria tryller en super smagsoplevelse frem som jeg kan fylde i vores kalkun. Tre timer senere har vi et super julemåltid, hvor det faktisk er lykkedes at lave kalkun om til en god og interessant spise…

Og så er der selvfølgelig desserten. Ingen jul uden ris alamande – Danmark eller ej! Vi havde øvet os på et vennepar som sågar kunne lide den så meget at de efterfølgende tog det med til deres juleaften. Vores ris alamande er blevet en blanding af hvad vor mor har sagt. Så vi har stået på skuldrene af de bedste og lavet lidt småjusteringer. Selv blev vi ganske tilfredse. Og så vandt jeg mandelgaven:-)

1. juledag bruger vi på snowboard/ski igen. Alt den sne der faldt dagen før kalder. Jeg kommer lidt væk fra en piste og pludselig står jeg foran et stejlt stykke off-pist med noget nær ½ meter sne der ikke er kørt i. Det understreger at jeg stadig kun er lidt nybegynder på snowboard. Men ned kommer jeg da.

2. juledag pakker vi sammen og kører hjem igen. Og så ned til lufthavnen og hente Kirsa (min gamle sambo) som skal være her til starten af det nye år. Det har været en superdejlig jul der har overgået de forhåbninger vi havde til den.

Nu er vi ved at gøre klar til Nytår hvor vi har inviteret nogle venner til nytårsfest. Så vi har gang i køkkenet og Maria har bagt kransekage som traditionen byder (og jeg ”kræver”).

Håber I alle får en god aften.

Godt nytår fra alle os til alle jer.


Comments:
Hej I 3.
Hvor var det dejligt at læse om alle jeres dejlige oplevelser.
Ja -og William på ski, sikken en flot stil!
Jeg glæder mig til engang at smage jeres "sammenbragte" ris a´lamande.
Den kan jo kun være god!
 
William!
Du ligner jo far-kronhjorten!
 
Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?