Livets gang

En ganske vidunderlig ferie
Af gæsteskribent: morfar Jess

Med grundig forberedelse og med stor glæde og forventning, rejste vi til Vancouver, for at mødes med Maria, Big W og Jasper. Godt nok havde vi skrevet sammen, talt i videotelefon og sendt fotos til familien i Vancouver, men det var nu noget andet at se dem og opleve dem ”in live”.

Big W taler meget snusfornuftigt, ja man må undres når han, som f.eks. siger. ”Når du læser for mig morfar, sætter jeg min fod her på puden, det kan jeg godt li’ ”. Og, ”vil du gerne be´ om at lege med mig!?”. Men også din børnehave Big W, har vi set og talt med pædagogerne, som sammen med dine kammerater, sætter stor pris på dig, både når du taler dansk og engelsk.

Jasper’s cykelsport overværede vi også. Sidst jeg så dig, var på bakkerne i Brøndby-egnen, denne gang var det på de rigtige bakker. Dit engagement i både pasning af Big W, cykelløb og Job-søgning er prisværdig. Vi nød virkelig at stå sammen med Maria og Big W og heppe med GO-GO-GO, hver gang du kørte forbi os.

Og Maria, som jo har udarbejdet mange planer, strategier og taktikker til sit og familiens ophold og ikke mindst sin forskning, har nu fået sat tag over sine fisk og instrumenter og de store bassiner står klar til fiskene. Vi var noget uvidende om, hvad det egentlig var, der skulle undersøges med de fisk, og jeg må nok erkende, at jeg sikkert ikke helt har fat i den lange ende endnu, men når vi på rundrejsen i territorierne og staterne British Colombia, Alberta, Washington, Idaho, Montana og Wyoming, på nogen måde, blot lidt naturligt, kunne komme ind på emnet, ja, så undskyld din gamle far, men han var jo lidt stolt over at fortælle om familien Steinhausen på UBC.

Så efter nogle rigtig gode dage hos Jer, begav vi os i lejet bil og medbragt telt med diverse udstyr, som kompas, spejderkniv, luftmadrasser, myggespray, hæfteplaster og meget, meget mere. Det var jo heldigt man måtte medbringe 4 collie af max 23 kg i flyet. Det gjorde vi så! En ting måtte dog købes på stedet – teltpløkke! De danske pløkke kunne ikke trænge ned i den Nordamerikanske muld. Så de første teltninger så lidt komiske ud med barduner til nærmeste hårdføre plante, men vejret var jo fint til camping, bortset fra det måske var lidt koldt i Rocky Mountains med sommerdyner, men, men.

Oplevelserne var mange og fantastiske, store dyr, store biler og store mennesker. Vi så det til lands og til vands og ikke mindst Sockeye Salmon i Fraser River. Vi havde jo af Maria fået udpeget de steder, hvor der kunne være muligheder for at se fisken, det blev så i Fraser River Syd for Prince George by. Vi vandrede sandelig også mange timer ved Adams River. Turen var smuk men ingen fisk observeret. Det var også nogle uger for tidligt. Fotoapparatet var ikke altid på plads, men oplevelserne hænger stadig på nethinden. Lydene om natten i skoven trængte tydeligt gennem teltvæggen. Den ene gang var det bare en mus / egern, der forsøgte at trænge ind i en dåse, der tidligere indehold peanuts, men nu hvidløg!?

Rundturen varede i 26 dage og skulle faktisk have været lidt kortere end de 8103 km, idet der jo altid lige var noget henne bag næste sving eller bjergtop. Turen har afstedkommet, at den første spillefilm (Little Big Horn) er blevet erhvervet og skal genskabe stemningen, som vi følte den dag på prærien.

Det hele sluttede festligt af med endnu nogle dage hos Big W, Maria og Jasper, hvor vi kunne nyde udviklingen som allerede var sket med Marias projekt, W’s børnehave og sprog og Jaspers præstation i cykelløbet.

Nu vil tiden gå med at nyde billeder og minder.Tak til Steinhausen på UBC for vidunderlige dage i hjemmet og på stranden.

Ida og morfar Jess

Pee yes eller pee no
Siger William nu i børnehaven hvis de spørger ham om han skal tisse. Ja det går fremad og det går stærkt nu med at tilegne sit det engelske sprog. For hver uge der går siden han begyndte fuld tid i børnehaven er der mærkbare fremskridt.

Herhjemme er han begyndt at foretrække at se sine Peter plys film på engelsk, og han er også begyndt at svare os på engelsk engang i mellem. This one siger han og peger på noget han gerne vil have eller NO! når der er noget der ikke passer herren...

Og i dag sad han også og talte engelsk med sig selv mens han legede med sine dyr. Det er sjovt at være vidne til. Det er lidt ligesom da han lærte at tale, men det går bare meget hurtigere. Så vi venter nu på den dag hvor vi bliver til mom and dad.

Børnehaven
Generelt går det godt med børnehaven. Han er glad for at være der og der er ingen problemer med at aflevere ham dernede. Han har fået venner som han siger. Særligt er han populær hos pigerne i 4 års alderen… Men han er også begyndt at lege rigtig godt med en spansk dreng der hedder Mati. Og vi har netop fundet ud af, at han bor her på universitetet. Så mon ikke der er lagt op til en weekendlegekammerat også.

Canada-ferie
En lille rejsebeskrivelse fra Jens og Vera

Drømmene – glæden – og forventningerne er store, da vi den 4. juli sætter vores ben på canadisk jord. Mest dejligt er det at være sammen med ungerne igen. William er blevet stor på de kun 3 måneder og han siger så mange sjove ting. Lejligheden, møbleret med loppefund, er sjov og hyggelig. Man mærker straks at Jasper og Maria er glade for at være her. Og der er så meget, som vi skal se og opleve, lige fra Vancouver, Marias arbejde, omegnen hvor Jasper cykler og til Williams legeplads og børnehave. Man får helt åndenød.



Ø-lejr
På en Ø i Stillehavet kan man opleve mange ting. Der er høj himmel, masser af vand og utrolig grønt med mange træer. Vi er på Quadra Island. Vi bor sammen med Jasper, Maria, William og K i et dejligt hus tæt på ”det store vand” som Wi1lliam siger, et sted hvor vi opholder os meget.

Det bliver også til en kanotur, hvor vi ser sæler, og hvor vi overrumples af et voldsomt regnvejr. Derfor foregår hjemturen under høj og munter sømandssang for at holde humøret oppe hos William, der nu har oplevet sin første tur i kano.

Turen går videre til Vancouver Island, hvor vi desværre må sende Maria hjem på arbejde. Så tager vi på hvaltur. Det rumler lidt i det fjerne og er gråvejr, men regnen holder sig stort set væk.


Vi ser mægtige gråhvaler så tæt på, at vi kan se store grålige plamager af dyr, som hvalen er værtsdyr for. Også pukkelhvaler ser vi og en hel koloni af søløver ” råber op” da vi sejler forbi. Hvalrosser er der også og en del Hvidhovedet ørne.

Næste dag stå på bjørneekspidition. Vejret er rædsomt, men det er de sorte bjørne vist ligeglade med. Syv styk på nært hold, der var gang i kameraerne. Så blev det tid at kører hjem til Maria, som ventede med dejlig suppe.




På egen hånd
På en uges rundrejse i mobilhome gennem Rocky Mountins får vi set en pæn del af British Columbia og en smule af nabostaten Alberta. Jasper fragter os og alt vores bagage til Langley, hvor en flot mellemstor ”villa” står klar til os.

1. dags tur går til Kamloops. Det område ligner det vilde Vesten. Her går man med cowboyhat, støvler og ternet skjorte. Vi kører langs de kæmpe store marker, hvor der lige er blevet høstet. Der er meget land herovre.

På andendagen kører vi til Nationalparken Jasper som også indeholder den lille by Jasper. Turen derop er utrolig flot med masser af spejlblanke søer, som bliver mere og mere grønne det længere vi kører. Vi får at vide, at det er aflejring af mineraler, som giver søerne den imponerende grønne farve.

Det er også på denne dag, at vi kører ind i Bjørneland, som der står på skiltet. Det betyder nedsat fart på vejene, og det passer os fint, for vi skal jo se efter bjørne. Der er en del forholdsregler, som skal overholdes. Affald skal anbringes i bjørnesikre affaldsbeholdere, mad må ikke opbevares ude osv. Der gøres meget for ikke at tiltrække bjørne til beboede områder. Vi ser også en bjørnefælde, som anvendes til at transportere bjørnene væk, hvis de kommer for tæt på beboet område. Så er der folderen om, hvad du skal gøre, hvis du kommer til at overraske en bjørn. Der er mange gode regler og også råd, som vi godt ved i forvejen, men her kommer en anbefaling, som virker noget svær at efterkomme: Hvis du står overfor en aggressiv bjørn, ofte en hun med unger, må du ikke blive bange, for det kan bjørnen mærke. Du skal lægge dig ned og gemme dit ansigt, lægge armene over nakken og spille død. Da vil der være en stor mulighed for, at bjørnen ikke slår dig ihjel, men blot bider i dig eller slår til dig. Ja, sådan stod der! Vi indkøbte øjeblikkeligt en bjørneklokke, så vi kunne hørers på lang afstand. Vi skulle ikke overraske en bjørn!

Vi så faktisk en sort bjørn ved Highway 93 mellem Jasper og Banff. Den spiste bær i vejkanten og var heldigvis ikke spor overrasket, nærmest helt ligeglad med det opbrud af mennesker, der samles på et kort øjeblik.

På den smukke tur frem til Banff, som er en nationalpark direkte i forlængelse af Jasper, besøger vi Mielte Hotsprings. Her løber 48 gr. varmt vand direkte ud fra bjergets indre og køles ned til 40 gr. badevand som løber ud i en svømmepool. Der ligger gamle ruiner omkring stedet, som viser, at det engang for længe siden, har været et kursted.

Det er også på denne strækning, vi ser en væld at vandfald bla. Athabascavandfaldet der er enormt, det buldre i hele området og er meget storslået. I disse dage, ved vi at der er 30 gr. i Danmark, mens vi må nøjes med mellem frysepunktet og ca.15 gr. Det giver mening, når man besøger Icefeldt Center. Vi må ud og gå en lille tur på gletsjer og tage billeder. Der er målinger tilbage fra 1890 og ismassen har trukket sig ca. 4 km. tilbage nu, og det menes, at den vil være smeltet om 3 generationer. Det er jo trist at tænke på.

Vi gjorde holdt ved Lake Louise før turen gik videre.En støvsky i det fjerne markerer en bil på en ellers øde vej. I et indianerreservat mellem Banf og Galgory er de få veje der er, ikke asfalteret, men belagt med sand og grus. Stedet hedder Chiniki Village. Museet, som vi egentlig kørte efter var lukket. Men overfor er en benzinstation og den er helt tydeligt et mødested for indianerne. Bagved ligger et spisested. Desværre er vi ikke sultne, det kunne have spændende og se om de bød på specielle rette. Små huse ligger spredt i det grønne område, men det er ikke til at komme uden om, det er ren armod. Det er i denne del af befolkningen man må slås med arbejdsløshed, misbrug osv. Nogle dage senere er der Indianernes Dag, hvor de vil vise deres danse, håndværk, mad osv. Desværre kan vi ikke deltage, vi skal tilbage med bilen.

På vejen hjem kører vi gennem endnu en nationalpark, før vi når vejen, der følger grænsen mod USA. Vi besøger en guldmine i Rossland. Og så går turen til en ørken i området ved Osoyoos og Okagnagan. Og vi når op på 38 gr. varme. Her er så smukt. Ved vejene sælges bjerge af frugt og vi når også at besøge et winery og købe den dejlige lokale vin fra Okagnagan området. Det er også nu, det er blevet tid til at droppe de resterende mål for turen, desværre, vi skal hjem med bilen.

De sidste feriedage vil vi bruge sammen med Jasper, Maria og William.

Vi sender en hilsen til alle, som læser denne hjemmeside. En stor hilsen til K. Og mange kærlige hilsner til Jasper, Maria og William.

Tak for en dejlig ferie.
Jens og Vera.